graffiti graffitigallerietgraffitigalleriet.dk v/ Jeppe Westrup  
Vesterbrogade 171, DK-1800 Frederiksberg C
Copenhagen - Denmark
+45  2234 0227   +45  2618 1227   info@graffitigalleriet.dk

Åbningstider:
Galleriet har åben efter nærmere aftale.
Kontakt os venligst på
+45 2234 0227 eller på +45 2618 1227

graffitigalleriet copenhagen

forside / idégalleri / udstillinger mv. / gadens gallerier / scrapbog /nyhedsmail / gæstebog  / auktioner 
om kunstdem som ikke vil lege med os !  roskilde festivalen  ARTTRA GALLERY


Billeder til salg i galleriet - se her !

Bøger, T-shirts, LP-er, DVD-er mv. til salg i galleriet - se her !

1. juli 2015

roskilde festivalen graffiti 2015

Graffiti-billeder fra Roskilde Festivalen 2015 - se her


15. januar 2015

Auktion i Paris den 4. februar 2015 hos Artcurial - Urban Art  - se kataloget her !


7. oktober 2014


Artikel fra Magasinet Kunst -
"Fra gade til galleri" - se artiklen her !


7. oktober 2014




Musik-klubben Vinyl afholder musikmøder i Arttra Gallery, Vesterbrogade 171, 1800 Frederiksberg C. 

Møderne afholdes den første tirsdag i måneden mellem kl. 19 og 22. 

Ved musikmøderne er det tanken, at hver især medbringer en plade. Fra pladen vælges et nummer som pladeejeren synes vi skal høre – meget gerne med en begrundelse. 

Personer uden plader er også meget velkomne. 


Der vil være mulighed for at købe øl og vin (husk kontanter).  


Med venlig hilsen 

Jeanette Oxvang - 2234 0227 og Jeppe Westrup - 2618 1227 -jw@domicil.dk 

Læs mere og tilmeld dig på Facebook-gruppen –
se her !

3. juli 2014

roskilde festivalen 2014 graffiti rfgraff

Graffiti-billeder fra Roskilde Festivalen 2014 - se her!

22. november 2013

Superman
graffiti
Bill Bach - 3 billeder á 100 x 80 cm - i alt 100 x 240 cm - ca. kr. 10.000,-.


27. august 2013

Street art guide - 5 byer i USA

"Street Art guide: 5 byer i USA" - artikel skrevet af Marie Petersen. Se artiklen her !

4. juli 2013

Roskilde Festivalen 2013

roskilde festival 2013

Se fotos her !

24. juni 2013

NYHED - "STEEL STORIES"

steel stories  steel stories
Bogen med fotos og beretninger om tog-graffiti i Danmark.

Igennem storbyens graffiti historie har det at male toge altid været det ultimative mål. De fleste mennesker kender ikke historien bag et tog-piece, men ser kun det færdige værk.

Denne bog vil dokumentere stemningen og atmosfæren når en graffitimaler går på mission. For hvad er det, der får en person til at risikere høje erstatningskrav og til tider fængselsstraffe, for at få sin "kunst" ud til folket? Er det respekten i miljøet? Er det for spændingen og oplevelsens skyld? Eller er det bare for at få noget afveksling fra en ellers ensformig hverdag? Måske det hele og mere til. For det er ikke alle mennesker i dagens Danmark der gider at se "Vild med dans".

Vi har opsøgt 30 forskellige togmalere, både gamle og unge, pensionerede og aktive i Danmark. I stedet for et personligt interview, fortæller de deres vildeste, sjoveste eller bare mest langt ude historie fra en malertur i yarden.

facebook - se her ! youtube - se her !

Kan købes kan købes her !


23. januar 2013

Auktion i Paris - STREET ART - se kataloget her ! - se resultater her !

11. november 2012

BLADE - trains in New York - look here !

13. juli 2012

Bogen ”Patient - Mit møde med det psykiatriske behandlingssystem"

skrevet af Lars Jensen/L:Ron:Harald - kan købes her !

VELKOMMEN TIL graffitigalleriet.dk og ARTTRA GALLERY

Åbningstider:
Torsdage kl. 14 - 19
- eller efter nærmere aftale med:
Jeanette Oxvang   Jeppe Westrup
+45  2234 0227        +45  2618 1227

butik graffiti graffitigalleriet arttra gallery
Vesterbrogade 171
DK- 1800 Frederiksberg C
Copenhagen - Denmark

NB! Vi tager ikke imod Dankort


DOMICIL v/Jeppe Westrup udfører:

domicil

TILSTANDSRAPPORTER ENERGIMÆRKER KØBERRÅDGIVNING BYGHERRERÅDGIVNING LEJERRÅDGIVNING TÆTHEDSPRØVNINGER BLOWER DOOR TEST TERMOGRAFERINGER mv.
Se mere her !


thek film dvd
Thek - DVD - kr. 150,-


6. juli 2012

roskilde festivallen 2012 graffiti

Se billeder fra Roskilde Festivalen 2012 - her !


14. maj 2012

BATES & BJORNDAHL "APPRECIATION FOR LETTERS". Show in Paris this tuesday 15 of may.

Video link youtube - look here !

16. april 2012


Resultater fra auktionen "Street art og graffiti" i Paris den 5. april 2012. Bates har et billede med - se nr. 414. Se her !


18. marts 2012

Auktion "Street art og graffiti" i Paris den 5. april 2012. Bates har et billede med - se nr. 414. Se kataloget her !


5. marts 2012

jan klein graffitigalleriet

Jan Klein -
Collager udført af en gammel hippie

Udstillingen har åbent fra den 16. marts til den 12. april 2012.

Se mere om udstillingen her !



16. februar 2012

Street Art auktion i Paris den 15. februar 2012 - se resultater her !

      
2. februar 2012
Street Art auktion i Paris den 15. februar 2012 - se katalog her !



31. december 2011


viktor iv arttra gallery copenhagen












A tribute to Viktor IV (1929 - 1986)

Preview: Friday 20 January 2012 - 5 – 9 p.m. Open 20 January to 23 February 2012

See more on Arttra Gallery
here !


1. juli 2011


roskilde festivalen 2011

Roskilde Festivalen 2011 - 179 billeder - graffiti mv. - se her !


29. april 2011

mocca - graffitigalleriet

Se mere her !


16. marts 2011

bates show malmö sweden march 2011
Bates Solo Show in Malmö Sweden
Check the flyer out here !


19. januar 2011

Dandy Sticker fra 1985 - se her !


12. januar 2011

Per Arnoldi omstridd ny ordförende i danska Konstrådet (fra Sveriges Radio)

Se og lyt her !

11. november 2010


HENK PIJNENBURG : BLADE - KING OF KINGS - 190 pages full colour - buy it on the WEB 

28. august 2010
still not loving police
T-shirten kan købes i graffitigalleriet - findes i flere farver - se her -
pris kr. 150,-

1. juli 2010

roskilde festival 2009
Roskilde Festivalen 2010 - 350 billeder - graffiti mv. - se her !


Take_care_of_the_Earth_affex_ventura

Take care of the Earth -
see more
here !

Download pressphoto
 here !

Price in the gallery DKK 150,-


climate cop15 copenhagen 2009

If the climate was a bank -
they had saved it !!!



18. februar 2012

seen

SEEN billede solgt for
ca. DKK 900.000,- på auktion i Paris. Se flere resultater her !



14. november 2011


Graffitigalleriet udstiller 6 plader - ca. 1 x 2 m - som blev brugt ifm. Dandy-stickers i 1985
dandy stickers













Fernisering fredag den 25. november 2011 – kl. 17.00 til 21.00

Udstillingen har åbent fra den 25. november til den 22. december 2011


Se flyer her !
Se stickers her !
Se billeder fra udstillingen her !


28. juni 2011

bill bach graffitigalleriet

Se prisliste her !
Se pressemeddelelse her !


27. maj 2011

oeps crew roskilde festivalen 2010
OEPS CREW - Guerilla art

Se prisliste her !
Se flyer her !
Se pressemeddelelse her !


27. marts 2011

seen graffiti

SEEN billede solgt for 49.250 $ plus 22% til salær mv.
 
Se billedet her !

"CONTEMPORARY ART" - auktion i London den 18. februar 2011

Se katalog her !
Se resultater her !


25. marts 2011

"STREET ART" - auktion i Paris den 22. marts 2011

Se katalog her !
Se resultater her !


19. april 2011

SKINY vs SOMIT - udstilling i graffitigalleriet

Se priser på billederne her !
Se billeder fra åbningen her !

13. december 2010

A Piece of the Street - L:Ron:Harald

Se billeder og priser her !


29. november 2010

A Piece of the Street

Nyt billedshow fra L:Ron:Harald

Gadens grafiske galskab galopperer
derudad i et hæsblæsende tempo

L:Ron Harald - graffitigalleriet
Se pressemeddelelse her !

Fernisering fredag den 10. dec. 2010 - kl. 17.00 til 21.00.

Udstillingen slutter torsdag den 13. januar 2011.

23. oktober 2010

"Comics battle graffiti" - prisliste -
se her !

"Comics battle graffiti" fotos fra ferniseringen - se her !

Se flyer her !
 
4. oktober 2010

Comics battle graffiti !

Fernisering i graffitigalleriet fredag den 15. oktober 2010 mellem 
kl. 17-21 - kulturnatten.

Udstillingen arrangeres i samarbejde med comicgarden.dk - galleriet som sælger og køber originale tegneserier, tegneseriekunst mv. - se mere her !

Udstillingen har åben i perioden fra den 15. oktober - 11. november 2010.

Se pressemeddelelse her !
Se priser her !
Fotos fra ferniseringen - se her !


19. juli 2010

arttra gallery
Nyt galleri - ser her
www.arttragallery.dk


1. maj 2010


GODT OG BLANDET

Ny stor udstilling i Graffitigalleriet i København - fernisering fredag den 7. maj 2010 – kl. 17.00 til 21.00.

Udstillingen slutter den 10. juni 2010.

Der udstilles værker af REBUS, BYRÆV, AFFEX VENTURA, LUCIAS291, ARMSROCK, Mathias Sæderup, Mads Westrup, Martin Fraenkel, Jan S. Hansen, Silas Inoue, Toke Flyvholm og Esben N. Frederiksen.

Se flyer her !



22. februar 2010

Lars Jensen AKA L:Ron:Harald

Billeder til salg galleriet, fotos fra ferniseringen, presseklip mv. -
se her !

graffitigalleriet lron harald lars jensen
WAFFEN FÜR DIE FRAUEN

En anderledes udstilling af graffitikunst - med værker af Lars Jensen AKA L:Ron:Harald

Vi ses i Graffitigalleriet i perioden
19. februar – 18. marts 2010.


16. august 2009

JonOne i sit værksted i Paris - juli 2009 - se film her !

7. august 2009

Graffitigalleriet i Paris - juli 2009 - vi besøgte Fondation Cartier, JonOne, SEEN mv. - se billeder her !

2. juli 2009

roskilde festival 2009
Roskilde Festivalen 2009 - 280 billeder - graffiti mv. - se her !

JonOnes besøg i København - se fotos her !

Auktion - Paris - 20. juni 2009
GRAFFITI og STEET ART - Bates, Blade mfl. - se katalog her !

Auktion - Paris - 29. juni 2009
STEET ART - JonOne, Crash, Quik, Seen mfl. - se katalog her !

Se priser her !

31. maj 2009

Billeder fra udstillingen "Whole in the wall" i New York - se her !

29. maj 2009

"Whole in the wall" - Victor Ash, Banksy, Blade, Blek le Rat, Crash, Daze, Ikon, Jonone, Nunca, Plateus, Quik, Lee Quinones, Rammellzee, Sharp, Sozyone, Henry Chalfant, Martha Cooper, Jamel Shabazz, Silvio Magaglio - udstilling i New York - 29. maj til 27. juni 2009.

Se video her ! og her ! og her ! og her !

Læs mere her !
og her !


10. maj 2009


Prisudviklingen på graffitikunst - 1990 - 2007 - fra Artprice


21. marts 2009

25 år efter "Subway Art"

subway art hardback

Ny stor bog - mål 30 x 42 cm - 70 nye fotos - bogen kan købes i graffitigalleriet - pris kr. 250,-.

25 år efter
"New York Graffiti" på Louisiana i 1984


New York Graffiti Louisiana 1984

Se kataloget
fra udstillingen "New York Graffiti" på Louisiana i 1984 her !


29. november 2008

Billeder fra graffitigalleriets tur til Paris - november 2008 - BLADE, JONONE, CRASH, QUIK og SHARP udstillede - se mere her !


30. oktober 2008

graffiti calender roskild festival 2008
Graffitikalender for 2009 udgivet af graffitigalleriet kan nu downloades fra vores hjemmeside.

Kalenderen kan også købes i galleriet for kr. 20,-.

Billederne i kalenderen er fra Roskilde Festivalen 2008.

Kalenderen findes i 2 udgaver:
Graffiti calendar 2009 - from Roskilde Festival 2008 - #1 - download her !
Graffiti calendar 2009 - from Roskilde Festival 2008 - #2 - download her !


Ny film - DVD



SOMETHING’S ROTTEN…….


ELJAYS/L:RONS

Interviews og features med SWET, CMP, DONE, BATES, SABE, PESTO, BLA, OPIUM, DFORM, MEAS, ISOE, ROXY og mange andre.

Old school/new school, crazy live action, taggin’, bombin’, whole cars, end2ends, murals, throw ups, straight style, wildstyle....?

Yo! Den bedste og mest oplysende film om den intense danske graffiti-kultur nogensinde !
Filmen kan købes i graffitigalleriet - kr. 100,-


5. september 2008

Billeder af bogen udgivet ifm. udstillingen "Hæresi og vantro" afholdt i graffitigalleriet juni 2007 - se her !

4. juli 2008

graffiti graffitigalleriet

Roskilde Festivalen 2008 - billeder - graffiti mv. - se her !


12. juni 2008

Graffitigalleriet præsenterer 1-dags udstillingen "UNDERSKOV"
med Toke Flyvholm

Fernisering fredag den 13. juni  mellem 17-22

Se billeder og priser her !


26. maj 2008


"The Letter Benders"
SE2 / CHEAT / REKS / TARZ

Se billeder og priser her !

Se flyer her !

Se pressemeddelelse her !


17. oktober 2008

LILLE VEGA - se Mads Westrups vægmalerier her !


15. september 2008

BOLVÆRKET - det bedste som er sket i København i 2' og 3' kvartal 2008 - se og lyt her !


5. august 2008

graffiti graffitigalleriet

Skolestart - reklame fra NEYE - se mere her !


2. juni 2008

BOG - VANDALS AND CRUSADERS - author: Henk Pijnenburg - se her !


29. maj 2008

Stor gadekunst-auktion
den 17. juni i London.

Englands respekterede auktionshus, Dreweatts, har samlet en række streetart- og graffiti-kunstværker fra bl.a. Banksy, Faile, Blek le Rat, Seen, D*Face og Nick Walker.

Se kataloget her !
Se salgspriserne her !

20. februar 2008

BLADE-billede solgt for
DKK 280.000,-
Auktionen over graffitibilleder i Paris er slut - se her !


28. januar 2008
Ny graffitifilm - "SPRAYMASTERS" - se her !


21. januar 2008
Diverse udklip om kunst mv. - opdateret den 21. januar 2008 - se her !




3. december 2009

QUIK & JONONE VIDEO GRAND PALAIS - PARIS -
see here !

23. november 2009

Bue the Warrior (Belgium) / Show in Graffitigalleriet

Preview: Thursday 3 December / 5.00 – 9.00 p.m.

Bue will be present during the preview

bue the warrior graffitigalleriet.dk

Bue the Warrior - paintings on canvas for sale - look here !

See more here !


5. oktober 2009

See Bill Bachs paintings from the show
see here !

See the photos from Bill Bachs opening see here !


21. september 2009

Bill Bach udstiller i graffitigalleriet.

Fernisering torsdag
den 1. oktober kl 17 - 21.

jokeren og blæs bukki

Graffitigalleriet har den glæde at præsentere BILL BACH’s første store soloudstilling med afsæt i Hip-Hop classic’s, kunstnere samt accessories.

Malerierne er en fantastisk blanding af Beastie Boys, Biggie og mere lokalt Jokeren og Blæs Buggi – alle skildret på lige fod med sneakers spraydåser og donuts blandet med stemningsbilleder fra New York, og – hvilket er meget vigtigt – temaer fra graffiti- og street-art verdenen i baggrunden!

Bill er meget inspireret af amerikansk pop-surrealisme / Low-Brow art, hvilket også tydeligt giver sig udtryk i hans malerier – men kom selv og se!

Se flyer her !


16. juli 2009

Tim Holbech - billeder  til salg i graffitigalleriet - se her !´


2. juli 2009

Tim Holbech udstiller i graffitigalleriet.

Fernisering torsdag
den 9. juli kl 17 - 21.

tim_holbech_graffitigalleriet

Maler og grafisk designer Tim Holbechs nye udstilling ”merge down” tager afsæt i en udvikling af tags som graffitiens oprindelige og energiske grundform.

I værkerne ses også inspiration fra klassisk europæisk og arabisk kalligrafi, og det mystiske, visuelle liv på byens mure.

Malerierne er en sampling af flere typer udtryk og stilarter i skriftuniverset, og er udført med forskellige maleteknikker og brug af akryl, spray, pastelkridt og tusch.

Se flyer her !

21. maj 2009

JonOne - video - 15. may 2009 in Copenhagen - see here  and here !

jonone graffitigalleriet

See press release here !


See flyer here !

See photos here !

See the paintings here !


7. maj 2009


JonOne - fernisering den 15. maj 2009 kl. 18.00

Maleren John Andrew Perello alias ”JonOne”, som har sine rødder i graffitikulturen i New York, udstiller i graffitigalleriet fra den 15. maj - 13. juni.

I perioden har galleriet åbent onsdage og torsdage fra kl. 14.00 til 19.00.


jonone_copenhagen

Se presseflyers her !

Se pressemeddelelse her !

Se JonOne's hjemmeside her !

Se JonOne på CBS her !

Se portræt af JonOne på YouTube her !


Se portræt 1/2 af JonOne156 på YouTube her !

Se portræt 2/2 af JonOne156 på YouTube her !


Se Jef Aérosol & JonOne i Paris 2009 på YouTube her !

Se JonOne "How I Started" - på YouTube her !


4. april 2009




Udstillingen "TAG" i Grand Palais i Paris - 27. marts - 26. april 2009

Se video/billeder her !
og her ! og her !


9
. februar 2009

SKINY i graffitigalleriet

Billeder fra udstillingen -
 se her !



10. januar 2009

SKINY udstiller i graffitigalleriet

skiny

Graffitigalleriet er stolt af at kunne præsentere malerier af den 20-årlige graf-maler SKINY.

Han tager bla. udgangspunkt i tegneseriefigurer og mixer dem godt og grundigt med farverige graf-bogstaver. 

De er flotte - han er dygtig / funny / SKINY - 
kom selv og se !

Fernisering fredag den 
23. januar 2009 kl. 16-21.

Se pressemeddelelse her !


11. december 2008



Stien Bagger - nu på S-tog - se stort billede her !


29. november 2008

KATS i graffitigalleriet

Se billeder og priser her !


15. november 2008

Billeder fra åbningen af udstillingen med KATS - se her !

Pressebilleder fra udstillingen med KATS - se her !


3. november 2008

KATS - en oldschool maler på de små 36 fra Vestegnen udstiller i graffitigalleriet - fernisering fredag den 14. november 2008 kl. 16 - 21.

 

KATS flyttede til Nørrebro og udviklede sig. Startede i 85 i Thomas P. Hejles Ungdomshus på Nørre Voldgade og slutter sin udvikling ??????????

 
Udstillingen er blandet graffiti på canvas og andre sjove ting, så det er en oplevelse værd............... kom og check det ud i graffitigalleriet - vi ses der.

PS - Der vil være billig væske til halsen

Se flyer her !


Se billeder og priser her !

BLADE - "The King of Graf"
har været Danmark 

blade butik graffiti graffitigalleriet

BLADE

blade graffitigalleriet

BLADE - paintings on canvas for sale - look here !


Se teaser på YouTube vedr. den kommende film om BLADEs besøg i Danmark - her !

Se flere BLADE-billeder her !

Billeder mv. om BLADE -
 
se her !

Se flere billeder
her !

Toppen !

VELKOMMEN

Velkommen til graffitigalleriet.dk
Vesterbrogade 171
1800 Frederiksberg C
Åbningstider:
Torsdage fra 14.00 til 19.00
- eller efter nærmere aftale med
Jeppe Westrup - 2618 1227
eller med
Jeanette Oxvang - 2234 0227

Thek - DVD - kr. 200,-

Subway Art - kr. 100,-

Coffee and cigarettes - kr. 80,-

Affex Ventura -
ny bog - kr. 100,-

Pigeon #2 - kr. 75,-

Affex Ventura - kr. 100,-

JonOne

Maleren John Andrew Perello alias ”JonOne”, som har sine rødder i graffitikulturen i New York, udstiller i graffitigalleriet - fernisering den 15. maj 2009 - nærmere følger.

25 år efter "Subway Art" samt udstillingen
"New York Graffiti" på Louisiana i 1984

Ny stor bog - mål 30 x 42 cm - 70 nye fotos - bogen kan købes i graffitigalleriet - pris kr. 300,-

Se kataloget fra udstillingen "New York Graffiti" på Louisiana i 1984

LP-en "TUDER OG HØVDING" er udsolgt - den kan dog gratis downloades som mp3

Billeder fra graffitigalleriets tur til Paris - november 2008 - BLADE, JONONE, CRASH, QUIK og SHARP udstillede
 
Graffitiudstilling i Paris ”WHOLE IN THE WALL” -
BLADE, JONONE, CRASH, QUIK og SHARP udstiller -
se mere

Graffitikalender for 2009 udgivet af graffitigalleriet kan nu downloades fra vores hjemmeside.

SOMETHING’S ROTTEN……. ELJAYS/L:RONS Interviews og features med SWET, CMP, DONE, BATES, SABE, PESTO, BLA, OPIUM, DFORM, MEAS, ISOE, ROXY og mange andre.
Old school/new school, crazy live action, taggin’, bombin’, whole cars, end2ends, murals, throw ups, straight style, wildstyle....? Yo! Den bedste og mest oplysende film om den intense danske graffiti-kultur nogensinde !

Billeder af bogen udgivet ifm. udstillingen "Hæresi og vantro" afholdt i graffitigalleriet juni 2007

Roskilde Festivalen 2008 - billeder - graffiti mv.

Søges: Kontakt til person som er i stand til at anmelde graffiti- og streetartudstillinger - ring venligst på 2618 1227 - hilsen Jeppe Westrup

Graffitigalleriet præsenterer 1-dags udstillingen "UNDERSKOV" med Toke Flyvholm

"The Letter Benders" SE2 / CHEAT / REKS / TARZ
 
Udstillingen "TAG" i Grand Palais i Paris - 27. marts - 26. april 2009

SKINY udstiller i graffitigalleriet Graffitigalleriet er stolt af at kunne præsentere malerier af den 20-årige graf-maler SKINY. Han tager bla. udgangspunkt i tegneseriefigurer og mixer dem godt og grundigt med farverige graf-bogstaver. De er flotte - han er dygtig / funny / SKINY - 
kom selv og se !

Stien Bagger - nu på S-tog - se stort billede

KATS i graffitigalleriet Se billeder og priser Billeder fra åbningen af udstillingen med KATS Pressebilleder fra udstillingen med KATS KATS - en oldschool maler på de små 36 fra Vestegnen udstiller i graffitigalleriet - fernisering fredag den 14. november 2008 kl. 16 - 21. KATS flyttede til Nørrebro og udviklede sig. Startede i 85 i Thomas P. Hejles Ungdomshus på Nørre Voldgade og slutter sin udvikling ??????????  Udstillingen er blandet graffiti på canvas og andre sjove ting, så det er en oplevelse værd............... kom og check det ud i graffitigalleriet - vi ses der. PS - Der vil være billig væske til halsen
 
LILLE VEGA - se Mads Westrups vægmalerier

BOLVÆRKET - det bedste som er sket i København i 2' og 3' kvartal 2008 - se og lyt

Skolestart - reklame fra NEYE

BOG - VANDALS AND CRUSADERS - author: Henk Pijnenburg

Stor gadekunst-auktion den 17. juni i London. Englands respekterede auktionshus, Dreweatts, har samlet en række streetart- og graffiti-kunstværker fra bl.a. Banksy, Faile, Blek le Rat, Seen, D*Face og Nick Walker.

BLADE-billede solgt for DKK 280.000,- Auktionen over graffitibilleder i Paris er slut

Ny graffitifilm - "SPRAYMASTERS"

Diverse udklip om kunst mv.

BLADE - "The King of Graf"
har været Danmark BLADE - billeder malet på lærred – prisliste Se teaser på YouTube vedr. den kommende film om BLADEs besøg i Danmark Se flere BLADE-billeder Billeder mv. om BLADE



jan skaaning-hansen rebus lucias291 mads westrup mikkel westrup byræv affex afex faust jan skaaning hansen
PHASE 5, KYLE, CRES, FREEZ, ZENITH, GOON, SHAME, SKETCH, RESQ, REZEN, RENS, BATES, GREAT, JEST, ROMANCE, CMP, SPINO5, SWET, SABE, ELJAY, ISOE, DICE, MEAS, MINS, LES, PESTO, ICE, TOWER, CAVE, KEGR, THEK, ZKI
floorless.dk


Graffiti, Jung, Martin Luther King & Synchronicity
Fødsel Graffiti art  I 1980's  Graffiti Artists  Blade  Crash  Dondi White  Futura  Koor  Fase 2  Rammellzee  Set  Quik  Graffiti,  Jung,  Martin Luther King
Er der en forbindelse mellem begivenhederne i tresserne, kampen for frihed af den sorte mennesker som symboliseret ved Martin Luther King med sit motto "Jeg har en drøm", og unge "udsmykning" indre og ydre af undergrundsbane biler med deres tags ? Jungs begrebet "synchronicity": de sammentræf af flere begivenheder, som tilsyneladende ikke har nogen årsagssammenhæng men viser mange ligheder. Graffiti kunstnere kodning deres navne på det indre af undergrundsbane vognene er født fra graven af kongen. "Tags" som udtryk for identitet spiller den samme rolle som når den forhistoriske kunstner roser aftrykket af hans egen hånd på klippevæg.
At forstå graffiti bevægelighed vi nødt til at se tilbage til tresserne af det sidste århundrede.  Denne periode er kendt som en Graffiti History - vandaler & Korsfarere, befrielsen af min reaktion på det kontinentale samfund, hippies som "Homo ludens" med studerende optøjer, og eksperimenter med blød narkotika. Overalt i verden mindretal startede protester mod mange års undertrykkelse. Den afro amerikanere i USA blev et af disse mindretal. Mange europæiske lande, herunder Holland - hvor der i 1629 Vestbredden indiske selskab var blevet grundlagt -, har transporteret millioner af slaver fra Afrika til USA fra 1501 og fremefter. Her er sorte mennesker mistede deres værdighed, fordi hvide mennesker tvunget dem til at bruge deres navn i stedet for deres oprindelige afrikanske navne. "X" af Malcolm X (Malcolm Little) står for et navn som de fleste sorte mennesker har aldrig hørt.
Fødsel GRAFFITI  ART I 1967, nogle unge oprørske sorte begyndte at mærke deres nyligt opfundet navne på metro tog. De dannede adskillige bander eller grupper, der forlader deres budskab: "Her er jeg", "jeg har et navn, så jeg eksisterer". Midt om natten, da togene blev stående venter  i lay-ups og kunstnere havde gjort deres foreløbige skitser og eksperimenter i sort bøger, var det øjeblik for kongen og hans lærlinge til at starte udsmykning ydersiden af togene. De anvendes forskellige hætter for deres aerosolbeholdere. Opfindelsen af fedt cap (for at fylde i store mellemrum) betød det samme for dem som opfindelsen af olie-maling  i Mellemøsten alder for kunstneren januar van Eijck. Ud over den enkle underskrift tag udviklede de stilarter såsom Bubble-, tredimensionelle, mekanisk-, gotisk-, soft crash og skygge 3-dimensionelle stilarter. Alt om natten sprøjtning var meget spændende og farlig. At være en graffiti forfatter betydet en kamp med politifolk og deres hunde, informanter og Sky høje hegn, og også en kamp med andre bander. Desuden har de kæmpet imod vaskemaskiner af Metropolitan Transit Authority (MTA),  der anvendes op til 250 liter af kemikalier til at rense en bil. Kampen sluttede når den såkaldte Ding-Dong tog med rustfri stål, som var meget velegnet til sprøjtemaling, var blevet erstattet af den nye "Ridgies" med en overflade, hvor malingen ikke kan anvendes til.  Graffiti og tog er ikke en helt ny idé. Omkring 1920 den nye russiske regering med Lenin sendt den såkaldte Agitprop (agitation propaganda) tog i hele landet til at gøre propaganda for de nye socialistiske ideer. Hovedsagelig sort  graffiti forfattere annonceret med deres tog et nyt og lovende epoque: Forever gratis - at være en Kunstner. Graffiti forfattere er meget stolt over at være amerikanere. Men de bedt om at blive genkendt.
1980'S begrebsmæssige KUNST OG NYE MYTHOLOGIER.
December 1980 kunsten verden blev overrasket af en udstilling på Stedelijk Museum Amsterdam af Transavantgarde, en italiensk sammenslutning af kunstnere med Cucchi, Chia, Clemente,  og andre. Atmosfæren under åbningen var meget spændende, som om alle var glade for at indånde det nye liv.
Dette skred betød afslutningen på perioden med den konceptuelle kunst. Næppe inddrives, en sand bølge brister ud. Paul Groot kalder det "I - navigation". Den tyske ekspressionisters Baselitz, Kiefer, Immendorf og Lüpertz, blev efterfulgt af "Mühlheimer Freiheit" fra Köln, de "vilde malere" fra Berlin, Figuration Libre fra Frankrig og graffiti forfattere fra New York. For den nyeste kunst, det var vigtigt at gøre livet beton, til at bruge personlige myter og historier. "Subjektivitet" var den centrale begreb. Ikke en generel stil, men forskellige stilarter med noteringerne eller eklekticisme.
"Begrebet" blev udrejse kunstnere var nødt til at bruge deres hænder til at udtrykke deres idéer i al evighed FRI: Jeg er en kunstner.  Der er også en direkte sammenhæng mellem tresserne og firserne fra fortiden  århundrede. Kampen for personlig frihed i mange aspekter af tresserne var  overføres til firserne i kampen for frihed i forskellige lande:  Tjekkoslovakiet, Jugoslavien, Rusland og Sydafrika. I bogen "Den tredje bølge"
(1980) Alvin Toffler forudsagde den voksende mindretal. Ifølge ham, nationale stater ville komme under pres af mindretal, der krævede politisk magt og mere frihed til at definere deres egne interesser. Ønsket om frihed af sorte mennesker  fortsatte med at firserne, når de hævdede deres ret til at blive kunstnere. Aldrig før i kunsthistorie, vi har set udviklingen af unikke nye stilarter som rap, elektriske Boogie, HipHop og tags og graffiti krige i togene til sidst fører til malerier på lærred. Det amerikanske folk er nødt til at slippe af med den tanke, at denne graffiti, blot er en form for vandalisme. Graffiti kunstnere er Korsfarere, som udtrykker deres intense ønske, der er bygget op gennem århundreders slaveri, at være fri for evigt. "Til helvede med Creation - så vidt jeg er bekymret, mennesket selv er hans egen Creator. Alt, hvad jeg mener med det er, at jeg ikke er afhængig af min Creator, selvom jeg måtte have været i en tid, men nu er han afhængig af mig. ".. Vi har emanciperede os selv ved hjælp af alle former for ændringer og udviklinger, i strukturen af den menneskelige bevidsthed og i de fysiologiske processer, der går langs med dem. "Filosofisk talt menneskets frihed er det centrale problem i kunst." (1) Disse citater fra Beuys kunne utvivlsomt blive anvendt til kunstnere af graffiti bevægelighed. De bekymrer sig ikke om skabelse - deres skabere, de hvide mennesker i USA. Efter 300 års slaveri, de er casting off hvad Rammellzee kalder for "de bånd af stål". De ikke længere ønskede at være lænket og begrænses. Graffiti  forfattere bliver kunstnere og synge deres egne ros. For amerikanerne er det af vital  vigtigt at erkende dette.  fra gaden til museet.  I 1972 graffiti kunstnere alvorligt forsøgt at forene sig i "United Graffiti  Kunstnere ". Dette var ikke en succes. Ti år senere, i 1982, Yaki Kornblitt indført  graffiti kunstnere i sit galleri i Amsterdam med overvældende succes, efterfulgt af  mange udstillinger i vigtige museer ligesom Boymans van Beuningen i Rotterdam, Groninger Museum og Louisiana Museum i nærheden af København.
Selvom det er meget vanskeligt at passe graffiti kunstnere i kategorier, er det muligt at skelne tre stil grupper. 1. Kunstneren, der træffer den tags som udgangspunktet. 2. Kunstnere med figurative elementer i deres værker. 3. Kunstnere med en mere konceptuel eller abstrakt tilgang. Mellem gruppe 1 og 2, vi ofte ser en kombination af begge dele. I hver gruppe finder vi kunstnere som er meget involveret i samfundet og historien om sorte mennesker. Kunstnere som A-One (1964 -2001), Dondi White (1964-1998), Quik, Lee, NOC 167, fase 2 og Rammellzee er meget kritisk  beskæftiger sig med kunst verden og det amerikanske samfund. Andre kunstnere såsom Blade, Koor,  Crash, Futura og set vælger til absolut frihed. Endelig er der kunstnere med  elementer i begge retninger som Blast, Zephyr, fortumlet og Lady Pink.
GRAFFITI ARTISTER KLINGEPROFIL
Blade har valgt i absolut frihed. Han komponerer sin egen funky musik og spiller flere instrumenter. Blade gjorde 5000 tog og er opfinderen af blockbuster brev (1977) og overlappende 3-D brev i 1974.
Crash  De fleste malerier af Crash er meget pop-kunst og har lighed med det arbejde, Roy Lichtenstein. Big klare tal og tegn stammer fra kartoner og tegneserie bøger, sprøjtes med lyse komplementære farver. Som navnet Crash foreslår, at alle hans værker har at gøre med vold: en eksploderende bil, jet krigere, en brand sky eller blot en  ildevarslende Crash i Hudson-floden.
Graffiti, Jung, Martin Luther King & Synchronicity
Fødsel Graffiti art  I 1980's  Graffiti Artists  Blade  Crash  Dondi White  Futura  Koor  Fase 2  Rammellzee  Set  Quik  Graffiti,  Jung,  Martin Luther King
Er der en forbindelse mellem begivenhederne i tresserne, kampen for frihed af den sorte mennesker som symboliseret ved Martin Luther King med sit motto "Jeg har en drøm", og unge "udsmykning" indre og ydre af undergrundsbane biler med deres tags ? Jungs begrebet "synchronicity": de sammentræf af flere begivenheder, som tilsyneladende ikke har nogen årsagssammenhæng men viser mange ligheder. Graffiti kunstnere kodning deres navne på det indre af undergrundsbane vognene er født fra graven af kongen. "Tags" som udtryk for identitet spiller den samme rolle som når den forhistoriske kunstner roser aftrykket af hans egen hånd på klippevæg.
At forstå graffiti bevægelighed vi nødt til at se tilbage til tresserne af det sidste århundrede.  Denne periode er kendt som en Graffiti History - vandaler & Korsfarere, befrielsen af min reaktion på det kontinentale samfund, hippies som "Homo ludens" med studerende optøjer, og eksperimenter med blød narkotika. Overalt i verden mindretal startede protester mod mange års undertrykkelse. Den afro amerikanere i USA blev et af disse mindretal. Mange europæiske lande, herunder Holland - hvor der i 1629 Vestbredden indiske selskab var blevet grundlagt -, har transporteret millioner af slaver fra Afrika til USA fra 1501 og fremefter. Her er sorte mennesker mistede deres værdighed, fordi hvide mennesker tvunget dem til at bruge deres navn i stedet for deres oprindelige afrikanske navne. "X" af Malcolm X (Malcolm Little) står for et navn som de fleste sorte mennesker har aldrig hørt.
Fødsel GRAFFITI  ART I 1967, nogle unge oprørske sorte begyndte at mærke deres nyligt opfundet navne på metro tog. De dannede adskillige bander eller grupper, der forlader deres budskab: "Her er jeg", "jeg har et navn, så jeg eksisterer". Midt om natten, da togene blev stående venter  i lay-ups og kunstnere havde gjort deres foreløbige skitser og eksperimenter i sort bøger, var det øjeblik for kongen og hans lærlinge til at starte udsmykning ydersiden af togene. De anvendes forskellige hætter for deres aerosolbeholdere. Opfindelsen af fedt cap (for at fylde i store mellemrum) betød det samme for dem som opfindelsen af olie-maling  i Mellemøsten alder for kunstneren januar van Eijck. Ud over den enkle underskrift tag udviklede de stilarter såsom Bubble-, tredimensionelle, mekanisk-, gotisk-, soft crash og skygge 3-dimensionelle stilarter. Alt om natten sprøjtning var meget spændende og farlig. At være en graffiti forfatter betydet en kamp med politifolk og deres hunde, informanter og Sky høje hegn, og også en kamp med andre bander. Desuden har de kæmpet imod vaskemaskiner af Metropolitan Transit Authority (MTA),  der anvendes op til 250 liter af kemikalier til at rense en bil. Kampen sluttede når den såkaldte Ding-Dong tog med rustfri stål, som var meget velegnet til sprøjtemaling, var blevet erstattet af den nye "Ridgies" med en overflade, hvor malingen ikke kan anvendes til.  Graffiti og tog er ikke en helt ny idé. Omkring 1920 den nye russiske regering med Lenin sendt den såkaldte Agitprop (agitation propaganda) tog i hele landet til at gøre propaganda for de nye socialistiske ideer. Hovedsagelig sort  graffiti forfattere annonceret med deres tog et nyt og lovende epoque: Forever gratis - at være en Kunstner. Graffiti forfattere er meget stolt over at være amerikanere. Men de bedt om at blive genkendt.
1980'S begrebsmæssige KUNST OG NYE MYTHOLOGIER.
December 1980 kunsten verden blev overrasket af en udstilling på Stedelijk Museum Amsterdam af Transavantgarde, en italiensk sammenslutning af kunstnere med Cucchi, Chia, Clemente,  og andre. Atmosfæren under åbningen var meget spændende, som om alle var glade for at indånde det nye liv.
Dette skred betød afslutningen på perioden med den konceptuelle kunst. Næppe inddrives, en sand bølge brister ud. Paul Groot kalder det "I - navigation". Den tyske ekspressionisters Baselitz, Kiefer, Immendorf og Lüpertz, blev efterfulgt af "Mühlheimer Freiheit" fra Köln, de "vilde malere" fra Berlin, Figuration Libre fra Frankrig og graffiti forfattere fra New York. For den nyeste kunst, det var vigtigt at gøre livet beton, til at bruge personlige myter og historier. "Subjektivitet" var den centrale begreb. Ikke en generel stil, men forskellige stilarter med noteringerne eller eklekticisme.
"Begrebet" blev udrejse kunstnere var nødt til at bruge deres hænder til at udtrykke deres idéer i al evighed FRI: Jeg er en kunstner.  Der er også en direkte sammenhæng mellem tresserne og firserne fra fortiden  århundrede. Kampen for personlig frihed i mange aspekter af tresserne var  overføres til firserne i kampen for frihed i forskellige lande:  Tjekkoslovakiet, Jugoslavien, Rusland og Sydafrika. I bogen "Den tredje bølge"
(1980) Alvin Toffler forudsagde den voksende mindretal. Ifølge ham, nationale stater ville komme under pres af mindretal, der krævede politisk magt og mere frihed til at definere deres egne interesser. Ønsket om frihed af sorte mennesker  fortsatte med at firserne, når de hævdede deres ret til at blive kunstnere. Aldrig før i kunsthistorie, vi har set udviklingen af unikke nye stilarter som rap, elektriske Boogie, HipHop og tags og graffiti krige i togene til sidst fører til malerier på lærred. Det amerikanske folk er nødt til at slippe af med den tanke, at denne graffiti, blot er en form for vandalisme. Graffiti kunstnere er Korsfarere, som udtrykker deres intense ønske, der er bygget op gennem århundreders slaveri, at være fri for evigt. "Til helvede med Creation - så vidt jeg er bekymret, mennesket selv er hans egen Creator. Alt, hvad jeg mener med det er, at jeg ikke er afhængig af min Creator, selvom jeg måtte have været i en tid, men nu er han afhængig af mig. ".. Vi har emanciperede os selv ved hjælp af alle former for ændringer og udviklinger, i strukturen af den menneskelige bevidsthed og i de fysiologiske processer, der går langs med dem. "Filosofisk talt menneskets frihed er det centrale problem i kunst." (1) Disse citater fra Beuys kunne utvivlsomt blive anvendt til kunstnere af graffiti bevægelighed. De bekymrer sig ikke om skabelse - deres skabere, de hvide mennesker i USA. Efter 300 års slaveri, de er casting off hvad Rammellzee kalder for "de bånd af stål". De ikke længere ønskede at være lænket og begrænses. Graffiti  forfattere bliver kunstnere og synge deres egne ros. For amerikanerne er det af vital  vigtigt at erkende dette.  fra gaden til museet.  I 1972 graffiti kunstnere alvorligt forsøgt at forene sig i "United Graffiti  Kunstnere ". Dette var ikke en succes. Ti år senere, i 1982, Yaki Kornblitt indført  graffiti kunstnere i sit galleri i Amsterdam med overvældende succes, efterfulgt af  mange udstillinger i vigtige museer ligesom Boymans van Beuningen i Rotterdam, Groninger Museum og Louisiana Museum i nærheden af København.
Selvom det er meget vanskeligt at passe graffiti kunstnere i kategorier, er det muligt at skelne tre stil grupper. 1. Kunstneren, der træffer den tags som udgangspunktet. 2. Kunstnere med figurative elementer i deres værker. 3. Kunstnere med en mere konceptuel eller abstrakt tilgang. Mellem gruppe 1 og 2, vi ofte ser en kombination af begge dele. I hver gruppe finder vi kunstnere som er meget involveret i samfundet og historien om sorte mennesker. Kunstnere som A-One (1964 -2001), Dondi White (1964-1998), Quik, Lee, NOC 167, fase 2 og Rammellzee er meget kritisk  beskæftiger sig med kunst verden og det amerikanske samfund. Andre kunstnere såsom Blade, Koor,  Crash, Futura og set vælger til absolut frihed. Endelig er der kunstnere med  elementer i begge retninger som Blast, Zephyr, fortumlet og Lady Pink.
GRAFFITI ARTISTER KLINGEPROFIL
Blade har valgt i absolut frihed. Han komponerer sin egen funky musik og spiller flere instrumenter. Blade gjorde 5000 tog og er opfinderen af blockbuster brev (1977) og overlappende 3-D brev i 1974.
Crash  De fleste malerier af Crash er meget pop-kunst og har lighed med det arbejde, Roy Lichtenstein. Big klare tal og tegn stammer fra kartoner og tegneserie bøger, sprøjtes med lyse komplementære farver. Som navnet Crash foreslår, at alle hans værker har at gøre med vold: en eksploderende bil, jet krigere, en brand sky eller blot en  ildevarslende Crash i Hudson-floden.  
DONDI WHITE Dondi White der afgik ved døden den 2 oktober 1998 har været betragtet som en Style Master Generelt. Hans soft sprøjtes canvases minde os om den historie af sorte mennesker. Dondi er den første kunstner der forudser store problemer med accept af graffiti kunst i sit maleri, et brev stilet til kunsten verden, "Kære……, Dark kontinent Kings  fortsætte kampen over jorden…… Med venlig hilsen ".
Futura Futura er en alsidig kunstner. Han skaber meget smukke abstrakte malerier, bløde sprøjtes gerne Dondi, og påvirket af sin beskæftigelse i marinen militæret. Desuden skaber han forskellige grafiske design, legetøj, skulpturer og musik.
KOOR Koor blev født ind i en familie af malere og begyndte at trække billeder fra en tidlig alder og fremefter. Koor's arbejde er kendetegnet ved en enorm følelse af frihed, kalligrafiske tegn på frihed. Den robot, der vises i hans tegninger er en forlængelse af hans egen person. Hans "news Auto" er hurtigere end lyden.  Koor, de valgte, sprøjtemaling / markør på lærred 108x200cm, 2003. Courtesy Galleri Willy Schoots
FASE 2 Nogle af fase 2's malerier minde om arbejdet i Cézanne, selv om de ikke er baseret på den tætte observation af naturen - det er mere den indvendige er af værker som forbinder dem. Cézanne søgt en ny enhed og tilslutning af ting uden at ville forklejne deres individualitet. I maleriet Majestic Athanasian konfrontation, som ejes af den Groninger Museum, fase 2 henviser til kamp for Athanasius (4th århundrede e.Kr.) mellem fortalere og modstandere af det problem, om Jesus Kristus er Gud selv eller blot en Gud af en lavere orden. Det er et spørgsmål, der stadig  rører den sorte kunstner. I 381 AD 2nd koncil i Konstantinopel  proklameret den hellige treenighed, opretholdelse af den bibelske mysterium af enhed og  separateness af Faderen, Sønnen og Den Hellige Ånd. Ligesom Cézanne, tilsyneladende abstrakte maleri af fase 2 rytmisk integrerer linje og farve i gradueringen af blå, skjuler navnet fase.
RAMMELLZEE  Det mytiske Rammellzee formoder: "Jeg har intet navn, jeg er ingen". Rammellzee er en fortaler for det arbejde, der engang begyndte med munke fra gotisk gange og links dem til graffiti kunstnere af metro. Begge tilslører ren form af bogstaver. Den munk i middelalderen ved dekoration af brevet på en sådan måde, at det blev  ulæselig og graffiti kunstnere ved at gøre bogstaver ulæselige i den døde i nat at flygte fra Metropolitan Transit Authority. Rammellzee fortsætter med at trække grænsen og navne sig en gotisk-futuristiske. Ud over at han er en Ikonoklast Panzerist: et symbol  Destroyer der pauser åbne konventionelle ideer og dermed skabe ny viden med lys og renovering. Rammellzee angreb sproget systemet og skaber en særlig
kostume for hver særskilt brev. Ved hjælp af essays og formler han renser alfabetet af alle forfalskning, og bringer breve tilbage til en autonom status; frataget deres historie han sender sine breve i hans egen designet raketter, beskyttede langs vejen ved en Mettropposttersizer, til et sikkert sted i universet. Han gør forskning som en Alkymist i hans malerier, skulpturer og musik. Rammellzee demystifies og  mystifies. Hans kunst er en "Gesammtkunstwerk" I graffiti kunst, musik, performance, rap, break-dans, design og arkitektur kan kombineres, og dermed give flytning løbende nyt liv.  
SET Fra 1979 indtil 1982 Set var King of the IRT Line, den foretrukne undergrundsbane linje i ældre graffiti forfattere. Set i lighed med f.eks Blade og Lee, er beæret King of Graffiti
med det beløb, tog han er færdig. Set arbejdet sammen et parti med hans bror Mad. Mad-Set blev en berømt "brand" i New York Graffiti scene i 80-erne. Det gjorde de to mere i stand til at gøre hele tog. Set arbejdede en masse af skitser og tegninger han gjort før stået på togene. Set elsker den enkle, store og læsbar brev stil, der gør ham meget genkendelige.
Quik  Og sidst men ikke mindst, Quik. Quik er lunefuld og barok. Han henviser i hans værker til hans privatliv, samfundet og kunsten verden. Han peger på den uretfærdighed i hvidt samfund i forhold til mindretal. Hans kritiske vision er ironisk og altid viser selfcriticism. Quik afslører i sit arbejde den samme følelse som blues i musik fra Billy Holiday og Jimi Hendrix.














graffiti galleriet københavn

art supplies marker paint pens tips graffiti book markers canvas shoes caps

spray paint montana spray paint tagging markers paint marker spray paint caps spray cans krylon

GRAFFITI & STREET ART TECHNIQUES, TIPS & TRICKS BOOK!
This auction is for a copy of the book "Graffiti & Street Art - Techniques, Tips & Tricks", which will be burned to cd-r and mailed to the winning bidder's address. The book contains 25 pages of dense material explaining the various techniques, tips and tricks used by graffiti writers and street artists to get up. Included in the book are explainations, pictures, and a large amount of useful resources organized and compiled.
This book is meant to be a guide on the current state of techniques used in the graffiti and street art subculture. The information contained is based upon the author's knowledge and experiences. The book touches upon some history, however it is NOT meant to be an in-depth lesson on the origins of graffiti culture. The focus is on the simple, yet highly effective and useful techniques that writers and artists use to get up. Many of these tip & tricks are normally passed on via word of mouth from one to another.
About the author (from the introduction)
"Hi. I'm the author. I'm a male in his late 20's. I used to live in a city somewhere between the east coast and the Midwest of the United States. While living there I became involved in the local graffiti scene, through photographic documentation. Along the way I picked up a lot of knowledge with regard to the various techniques people use to leave there mark on society as vandals, graffiti bombers, street artist, culture jammers, bathroom stall scribblers and other types of hooligans."
Topics include
Ancient graffiti  Modern day origins  Traditional graffiti  Graffiti crews  Street art  Spray paint brands  Marker brands  Supplemental learning material (films, magazines, books)  Relevent Internet links  Vocabulary  AND MORE!  Special Tips
Eliminating spray can noises  Homemade markers how to  Finding free stencil material  Making HUGE stencils  Glass etching Ground painting  Finding free sticker material  Cheap Latex Paint  Wheat Paste recipe  Wheat paste application  Solo wheat paste application  AND MORE!
 





9th wonder, Pete Rock, DJ Premier, J-Dilla, Kanye West, Just Blaze, Illmind, JakeOne, Krhysis, Troo L S, Rune Rask, Dr.Dre! Dare, Reso, Done, Dae, Mesk, Swet, Dua-Boys, Sabe, Bates, Great, Emit, East, Ces, Daim, Atom, Smash, Kesy
Det var i 1983 herpå øen Amar  Kulturen hip hop, blev sat i flammer  Du er sikkert stædig og siger hårdnakket nej  Men lyt efter os og lade være at spille sej  TNT – Phase 5 og chefen var på sporet  Meget længe før det kommercielle tog ordet  I Stjernen var der jams før P Hejle  Grupper øvede breakdance foran spejle  City breakers – Street Force var pionere  Kan i forstå det – så prøv at respektere  Algården kom efter med fredagsfester  Graffiti træfs battles og en masse gæster  Fabolous Rockers først på mikrofonen  Inden rap overhovedet var kendt i nationen  Vi siger ikke det er her kulturen blev født  Men det var herude det originale blev støbt.

PLAIN GALLERY GRAFFITI FERNIS D. 3 DEC GRATIS DJ. Phase5 og Plain gallery presents:  Graffiti og Streetart jule udstilling  fernisering:  mandag. d 3 dec 2007 fra kl: 17-20  PLAIN GALLERY  linnesgade 25 kld. v. n.port tlf: +45 50405491  www.myspace.com/plainart  artists: Sketch  Cres  Sabe Gadens kunst rykker ind på gallerierne

3. november 2007 18:54 Kultur| Mandag åbner endnu et graffitigalleri i Danmark. De nye graffitigallerier tiltrækker folk, der ikke normalt går på kunstmuseum.
Af: Nanna Balslev (Journalist)
Profil | Artikler | Blog
Det er over 35 år siden, de første graffitistreger blev tegnet på New Yorks beskidte betonmure. I dag har graffiti for længst taget turen fra gaden og ind på verdens kunstmuseer og gallerier. Brooklyn Museum i New York udstillede sidste år tyve værker af graffitiens største navne, og i England bliver graffitimaleren Banksys værker solgt for flere millioner kroner.
Men også herhjemme er interessen for graffitikunst stigende. Ifølge Jeppe Westrup, der ejer Danmarks første galleri for graffiti, Graffitigalleri, er efterspørgslen efter de farverige værker vokset markant. Men graffitiens fantasifulde udtryk henvender sig til en anden målgruppe, end de folk, der normalt frekventerer byens kunstgallerier.
»Køberne er folk i 30-40 årsalderen, der kan huske graffitien fra deres ungdom. Det er deres kunst. De fleste af dem, der kommer her, kommer aldrig på traditionelle gallerier og kunstmuseer,« siger Jeppe Westrup. Han bakkes op af Henrik Marquart, der mandag åbner graffitigalleriet Plain Galleri i København og selv har graffiti hængende hjemme i stuen.
Antiautoritær kunst
Lars Dybdahl er lektor i kunsthistorie i Københavns Universitet og har fulgt graffitiens kunstneriske udvikling. Han er ikke overrasket over, at graffiti i dag udstilles på prominente kunstmuseer.
»Der er en tradition inden for kunsten om at trække på undergrundskulturer. Og graffitiens antiautoritative udtryk går godt i spænd med kunstens tradition for at provokere,« siger Lars Dybdahl. Han påpeger dog, at graffitien kan miste sin kant, når den flyttes væk fra de gader, hvor den opstod.
»Man risikerer at tage kraften ud af graffiti, når den indtager gallerierne og betragtes som kunst. Det mister så at sige sin farlighed, ligesom man har set, at hiphoptøj er blevet mainstream.«
Den vurdering er Henrik Marquart dog ikke enig i.
»Mange af verdens dygtige graffitimalere som Futura 2000 og Lady Pink udstiller deres ting. Jeg synes, at graffiti er kunst. Men det må folk selv afgøre.«

Bates  Soten  Great  Reakes  2 face  Zpoc 1  Agnieszka  m.fl..  SPREAD THE WORD(det blir sygt erling)  div. myspace sider,rap forum,internet sites...

SHOUTOUT TO ALL THE RESPECTIVE PEOPLE

Berømte og Mindeværdige Malere

Cres-1, Bates, DESM, Seen, Zenith, Sabe, Rens, Great,  Tower, Carn, Tabu, Cape, Kyle, Romance, Avelon,   CMP-spin, MOA-crew, Huskmitnavn, Whap-Gang


Bates : En af Dk´s mest, hvis ikke den berømteste skriver, har malet på toge og Gud ved hvad i New York, Japan, og det meste af Europa. Hans piece´s kan ses mange steder i, til og fra Kbh.
Carn og Tower : Nok Dk´s mest ivrige skrivere, der findes ikke den motorvej, tunnel eller bar mur hvor du ikke kan se et Carn Tower throw-up eller piece, de arbejder som regel sammen og deres navn ses sjældent alene. Carn og Tower maler med næsten ingen undtagelser også kun deres piece´s i hvide bogstaver og sorte outlines, enkelte gange sølv.
Rens : Rens er sammen med Bates, en af Dk´s mest berømte skriver, Rens har malet lige siden Grafféns indtog i Dk, og op igennem 80ér og 90érne har han malet på samtlige vogne og vægge.
Tabu : En legende, mange af hans piece´s er endnu bevarede på diverse murer rundt omkring i Dk, man kan endda risikere at få tæv hvis af andre malere hvis man maler hans ting over. Han var indtil 1993, en af Københavns mest aktive og stilfulde malere, hvorefter han begik selvmord, ved at springe ud fra et højhus.
Zenith : Dk´s officielt første kvindelige skriver, hun er kendt og respekteret i graffiti-miljøet og havde stor succes da hun malede.
CMP-Spin: Et crew der består hovedsageligt af 2 gutter, CMP er kendt for deres meget anerledes måde at male graffiti på. De maler ofte store flader med svævende, visuelle billeder - fx, havet, øde storbyer osv.
Seen : Kendt amerikansk skriver og også tatovør. Han har været aktiv maler gennem mange år, og han må være god til at løbe stærkt, for han maler stadig og hans værker er højt agtet.
Romance : Københavnsk maler, han er kendt for udviklingen af Rør-Pipe-stilen, for sine flotte og mystiske baggrunde og skam også for at skrive sit tag ud i et. Stik den.
Huskmitnavn : Måske knap så kendt, men dog meget respekteret og interessant maler, huskmitnavn med sin meget atypiske stil kan man jo sige, er nem at huske både på navn og stil. Han tegner helt specielt, tegneserie-agtige figurer, meget farverige og tydelige, der ofte slynger sig ind i hinanden med forskellige budskaber.
Whap-Gang: Opkaldte deres crew efter en lyd, de gik og sagde meget. I efteråret gik de ud en nat og lavede Danmarks første S-togsgraffiti. Dengang var graffiti nyt og endnu ikke upopulært i offentligheden, så Whap-Gang, der var den førende københavnske graffitigruppe, var ofte på avisernes forsider med deres pieces i 80érne.
Opslysninger stammer fra Bogen, Graffiti i Danmark, flavourz.dk





Graffiti
Hvad' graffiti for noget, sådan kort fortalt En undergrundskultur der faktisk rummer alt Eventyr og spænding og kreativitet Det handler om at skabe sig et navn og blive set Det handler om stil, om skills og konkurrence Det handler om at leve livet vildt og tage en chance Det handler om at skabe noget ud af ingenting Om at søge nye veje og ikke gå i ring Du lytter til min rap og siger: Du' ikke rigtig klog Hvad ska' vi med farver på mure og på tog Graffiti det er hærværk og lortet ska' bekæmpes For borgerskabet ska' sgu' ikke forulempes Graffiti er hærværk, det' systemets jargon Men hvad når man la'r børn vokse op i beton Når man skaber en verden der er kedelig og grå Uden noget at glo på ikke noget at tro på Hvem laver hærværk? Systemet eller os? Er der noget at sige til at de unge de vil slås For en bedre verden med andre værdier End penge og en arbejdsløshed der stiger Graffiti'en har bredt sig til det ganske land Der' farver over alt de unge går til modstand Tryk avler modtryk sagen den er klar Graffiti det er kreativt selvforsvar Graffiti, graffiti Det' kommet for at bli'e Sådan går det for sig når en skriver går i krig Graffiti, graffiti Det' kommet for at bli'e Sådan går det for sig når en skriver går i krig Det' fedt at køre med S-tog rundt i København Hver anden vogn er malet med et gadenavn Cave eller Tower, Mince eller Faze Les eller Trek, Stem eller Base Jeg står på perronen og jeg råber: Juhuu! Endnu en whole-car malet af Moa-crew Men der er meget mere jeg har kameraet klar AIS har malet en window down whole-car Paneler over alt, tags ude og inde DSB taber og skriverne vil vinde For osse i Jylland maler hjemmedrenge tog Total Revolt Crew Spot og Isoe Det' for vildt, en kørende kunstudstilling Menigmand bli'r tvunget til at tage stilling Til den nye tids kunst og de mennesker der laver den Forskønner danske toge selvom nogen af dem hærger dem Men hvem er så den bedste, det' et spørgsmål om smag Der' mange konger, de bli'r bedre dag for dag Lad mig droppe et par navne på skrivere som jeg kender Nogen jeg har hørt om og nogen af mine venner Kongen af den vilde stil? Hmmm.. den er ik' så let Måske er det Bates, måske Sabe eller Swet? Men kongerne af bombning, det ikke særlig svært Rens og Moa-drengene er med på lidt af hvert De bedste figurer, det må være CMP Men også Faze for han har hvad der skal til Og Isoe fra Århus han holder hele vejen Har malet siden '84, bli'r aldrig træt af legen Graffiti, graffiti Det' kommet for at bli'e Sådan går det for sig når en skriver går i krig Graffiti, graffiti Det' kommet for at bli'e Sådan går det for sig når en skriver går i krig Nu vil jeg fortælle et graffiti eventyr Der handler om en hjemmedreng, en kølig lille fyr En af dem der maler alt han møder på sin vej Historien starter nu og hjemmedrengen det er mig Fat caps i lommen, hættetrøje på, Kander i min rygsæk, hold da kæft hvor er jeg rå! Mit navn det skal op for jeg vil fandme' vær' berømt Jeg stopper ikke før den sidste dåse den er tømt Sniger mig ind i yarden i den mørke nat Lister hen af sporet som en baggårdskat Der står togstammen og nu er den min Så jeg brager op med farver - DSB er til grin Jeg maler mit panel og tegner op til det næste Finder flere kander for nu skal jeg feste Så hører jeg en lyd, det er Erling og hans hund Han råber: "Du er anholdt!" Men jeg holder min mund For jeg spurter som Carl Lewis og jeg smider mine kander Erling løber efter, han pruster og han bander Han råber jeg skal stoppe, det' den samme gamle sang Sådan noget pis, nu var jeg lige så godt i gang Men hvorfor løber jeg - det' jo mig der har ret Graffiti er det fede og loven den er plat Fuck paragrafferne og Erling og hans hund Skal jeg stoppe med at male, skal der vær' en ordentlig grund Så jeg vender mig om, og jeg gir' hunden en på låget Køteren går i gulvet, Erling fatter ikke noget Så får han en på lampen og han hyler som en kælling Jeg nikker ham en skalle, idioten går til tælling Så snupper jeg hans gokkejern og sigter uden tøven Tvinger Erling til at kneppe køteren i røven Så finder jeg et reb og binder begge til et træ Så kan Erling sidde lidt og snakke med sit kræ Det var det, ha-ha, så' kysten klar Jeg går tilbage til toget og jeg maler en whole-car Spørger mig selv: Hvor meget bedre kan det bli'? Sådan går det for sig når en skriver går i krig
Graffiti, graffiti Det' kommet for at bli'e Sådan går det for sig når en skriver går i krig Graffiti, graffiti Det' kommet for at bli'e Sådan går det for sig når en skriver går i krig Graffiti, graffiti Det' kommet for at bli'e Sådan går det for sig når en skriver går i krig Graffiti, graffiti Det' kommet for at bli'e Sådan går det for sig når en skriver går i krig

 






1
- om graffitikulturen og hvordan man
forebygger ulovlig graffiti.
2 Indhold
Det Kriminalpræventive Råd
Odinsvej 19, 2. sal
2600 Glostrup
Tlf. 43 44 88 88
Fax 33 43 01 39
dkr@dkr.dk
www.dkr.dk
Fotos
Kim Zuschlag
fotograf
Rigspolitiets
Kriminaltekniske Afdeling
Michael Varming
arkitekt m.a.a.
Tryk
PrinfoHolbæk-Hedehusene
Oplag
1. oplag 10.000 stk.
DKR.nr.: 05-311-1420
ISBN: 87-88789-764
Kopiering tilladt
med kildeangivelse
Juli 2006
Forord 3
Om graffiti 4
Her præsenteres og diskuteres graffiti som fænomen og subkultur.
Gode råd 9
Fem hovedtyper af tiltag, som kan reducere ulovlig graffiti.
Planlægning og gennemførelse 12
En beskrivelse af, hvordan det præventive arbejde kan tilrettelægges,
så det forebygger ulovlig graffiti.
Checkliste 16
Vigtige punkter at tage stilling til, inden man sætter indsatsen igang.
Litteraturliste 17
3
Forord
Hærværk, vandalisme og
ødelæggelse!
Graffiti udgør i dag et massivt problem.
En rundspørge blandt danskerne viser, at
graffiti kommer ind på en kedelig 4. plads
over de ting, der gør befolkningen mest
utryg. Og hvert år bruger kommuner og
virksomheder flere millioner kroner på at
fjerne graffiti fra bybilledet.
Det Kriminalpræventive Råd mener, at
den udbredte hærværksgraffiti, som mange
danskere er plaget af, skal forebygges
og bekæmpes. Rådet anbefaler, at der
bringes effektive metoder i spil for at fjerne
eller nedbringe problemerne.
Der findes imidlertid ingen enkle løsninger.
Man må nemlig både forholde sig
til varierende lokale forhold og til den
omstændighed, at graffitimalerne ikke
bare er en stor kriminel gruppe, men
består af mange forskellige interesser.
Lovligt eller ulovligt
I Det Kriminalpræventive Råd er vi bevidste
om den skarpe debat, der eksisterer
om graffiti. Vi vil principielt ikke tage
parti for eller imod graffiti som fænomen,
men koncentrere os om ulovlig graffiti -
og hvordan vi mener, den kan forebygges,
både nationalt og lokalt.
Selve graffitien som begreb anskuer vi
værdineutralt som en tegnemetode og
altså ikke som værende ulovlig i sig selv.
Udgangspunktet er, at graffiti kan udføres
både lovligt og ulovligt. Udføres det ulovligt,
betegner vi det som hærværk og
ødelæggelse af andres ejendom.
Målet med denne publikation er at inspirere
og stimulere til at tænke kreativt,
når forebyggelse af den ulovlige graffiti
skal planlægges og implementeres på
lokalt niveau.
Hvem henvender vi os til?
Publikationen henvender sig til personer,
der arbejder med at forebygge ulovlig
graffiti både på strategisk og praktisk niveau.
Det drejer sig om kommunale forvaltninger,
nærpoliti og lokale SSP-udvalg,
samt private, borgergrupper og firmaer.
Vores holdninger og råd til forebyggelse
af ulovlig graffiti bygger på omfattende
studier af graffitikulturen og forskellige
kriminalpræventive tiltag både i Danmark,
Norden og Europa.
Kendskab til subkulturen
For nogle graffitimalere er spændingen
ved at male ulovligt den motiverende faktor.
For andre er muligheden for at udtrykke
sig kreativt det drivende. Fælles
for mange graffitimalere er imidlertid en
følelse af at tilhøre en bestemt kultur: En
subkultur, der er i opposition til eller
tilbyder andre normer end det almindelige
mainstreamsamfund.
Ser man graffitikulturen i et bredere kulturelt
billede fremfor at kategorisere alle,
der er tiltrukket af kulturen, som hærværksmænd,
vil det skabe mulighed for
dialog, og i sidste ende muliggøre en virkningsfuld
indsats overfor graffitihærværk.
Vi må med andre ord gøre os klart, om
vi vil bekæmpe graffitikulturen generelt
eller forebygge dens ulovlige element. Vi
anbefaler det sidste.
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
4 Om graffiti
Graffiti er løbende genstand for debat, frustration
og magtesløshed i virksomheder,
kommuner, medier og hos borgere.
Men der findes også offentlige og private
ejendomme, der lovligt er malet med den
stil og sprayteknik, der er karakteristisk
for graffiti. Enkelte graffitimalerier bliver
udstillet på gallerier, og graffitiens
karakteristiske bogstaver bruges i reklamer
og som mærkedesign på tøj.
Graffiti kan altså være flere ting og opfattes
på mange måder. Grænsen mellem
hærværk, æstetik og kommercialisering
findes ikke i det visuelle, men udelukkende
i omstændighederne, når graffitien
bliver til. Er der lavet graffiti på andres
ejendom uden tilladelse fra ejerne, er det
hærværk. Foreligger der tilladelse, er det
ikke. Graffiti på offentlige steder uden
tilladelse fra kommuner o.l. er således
også hærværk.
Graffitiens udtryk
Nutidens form for graffiti betegnes som
TTP, hvilket står for tags, throw-ups og
pieces. Tags er forskellige bogstaver
sat i forbindelse med hinanden. Det er
skrevet hurtigt, og er det, vi oftest ser,
når vi færdes i byrummet, og som af de
fleste opfattes som noget meningsløst
svineri. Tags har dog en signalværdi
internt i graffitimiljøet, og handler om at
få sit navn frem og markere territorium.
Throw-ups er en større og udvidet form
for tags, hvor bogstaverne for det meste
fyldes ud med farver. Pieces er en forkortelse
for master-piece og henviser til de
større og mere gennemførte malerier,
som også er dem, der falder i dele af
befolkningens smag.
Motivet er primært graffitimalerens eller
gruppens signatur og kendemærke i forskellige
former og størrelser. Tags, throwups
og pieces er ikke separate udtryk,
som males af forskellige personer. De
fleste starter med at lave tags, og nogle
malere bevæger sig med tiden og evnerne
over til at lave throw-ups og pieces.
Udover TTP-graffitien, som i dag er en
del af hiphop- og skaterkulturen, findes
der også “Street Art”, som oftest indbefatter
klistermærker, stencilskrift og plakater
i det offentlige rum med politiske eller
filosofiske budskaber. “Street Art” adskiller
sig fra TTP-graffiti ved at henvende sig
til folk udenfor miljøet, og kan altså siges
at have et eksternt budskab.
Derudover findes en nyere ætsende form
for graffiti, syregraffiti, der er set anvendt
på glas og metalflader.
Historisk henviser termen
graffiti til inskriptioner, tegninger
osv. fundet på væggene i
gamle ruiner eller gravkamre,
f.eks. i Katakomberne i Rom
og på gaderne i Pompeji. Ordet
graffiti er flertal for graffito.
Ordet stammer sandsynligvis
fra det italienske graffiato, datidens
tillægsform for graffiare,
“at ridse”, hvilket er en videreudvikling
fra det græske
graphein “at skrive”. I det klassiske
Grækenland, før opfindelsen
af spraymalingen, ridsede
graffitikunstnerne deres værker
ind i væggene. Ifølge nudansk
ordbog er graffiti “tekst eller
billede malet på offentlige steder
som husmure og toiletter”.
Brugen af ordet graffiti har
altså udviklet sig til også at
referere til hærværk.
»Piece« er større malerier.
»Throw-up« er større bogstaver, som ofte udfyldes med
farver.
»Tags« er hurtigt malede tegn.
5
Udefra kan graffitikulturen virke meget
anarkistisk. Der er imidlertid regler for
acceptabel adfærd internt i kulturen. Fx
at man ikke maler over et piece, der er
bedre end ens eget, eller som er malet af
en person, som rangerer højere i hierarkiet
end én selv. Der er ligeledes
steder og ting, der er fredede: Fx kirkegårde
og personbiler. Ses der tags på
steder hvor det ikke er accepteret, er det
en vej til disrespekt. Disse interne regler
virker selvregulerende i graffitikulturen.
Bliver reglerne brudt, kan der opstå
“krig” på muren. Man ødelægger hinandens
tags osv.
Graffiti opstod i USA som en af de fire
grene indenfor hiphhop-kulturen, som
derudover består af rap, DJ og breakdance.
Hiphop-kulturen er en antivoldskultur,
som præsenterer en fredelig måde
at “battle” på - som alternativ til vold
mellem enkeltpersoner og bander. Disse
grundelementer i graffitikulturen lægger
i hvert fald den ældre generation i kulturen
stor vægt på.
Som helhed er graffitikulturen hierarkisk
ordnet efter et normsystem, der er resultatorienteret
og belønner konkurrence,
kreativitet, nytænkning og hårdt arbejde. I
dette perspektiv kan graffitikulturen siges
at være meget konventionel og knyttet til
den eksisterende samfundsorden.
Graffitiens udtryk og teknik er desuden
blevet overført til lærreder, og har siden
slutningen af halvfjerdserne været udstillet
på gallerier, ligesom enkelte graffitimalere
er blevet optaget på det danske
kunstakademi.
Graffiti kan altså på en og samme tid betragtes
som:
• Hærværk.
• En kommerciel vare.
• En ungdomsstil/ ungdomsudtryk.
• En form for æstetisk og kunstnerisk
udtryk.
Et komplekst billede
Undersøgelser viser, at det ikke er muligt
at kategorisere graffitikulturen eller miljøet
ud fra nogle specifikke fællestræk.
Den indeholder tværtimod et bredt
spektrum af tendenser. Samme billede
ses i skateboard- og hiphopkulturen.
Graffitikulturen tiltrækker unge fra alle
sociale lag, men oftest unge mellem 15-19
år, fortrinsvis drenge.
At være en del af en subkultur er, udover
at have en fælles interesse, ensbetydende
med at distancere eller afgrænse sig fra et
strømlinet samfund, som man opfatter det.
Internt i subkulturen eksisterer uskrevne
normer, som er med til at definere og
afgrænse den respektive subkultur.
Graffitibogstaver bruges også på
mærkevaretøj og butiksskilte.
6 Graffiti handler om at blive set og anerkendt
af ligesindede for det, man laver
- det kan både være for god teknisk kunnen
og kunstnerisk udtryk, og for at turde
det farlige, besværlige og ulovlige.
For nogen er ødelæggelse af ejendom
imidlertid et motiv i sig selv.
I tidens løb har normer og produktion
ændret sig. Der er sket en forråelse af
miljøet, hvor færre interesserer sig for de
kreative elementer ved graffiti. Mange søger
i stedet de hærværksprægede aspekter.
Det kan bl.a. skyldes den øgede
kontrol, der gør, at graffitimaleren ikke
har ro og tid til at udføre et kunstnerisk
piece. Forsøget på at vinde status igennem
kunstnerisk kreativitet bliver vanskeliggjort
i disse tilfælde. Nu udgør de hurtige
“throw-ups” og “tags” en stadig større
del af byens graffitiproduktion. Med andre
ord: Fokus flyttes fra, at man som graffitimaler
opnår respekt for teknisk dygtighed
og kunstnerisk sans, til at man opnår respekt
for at male så mange steder som muligt.
Denne udvikling har en indvirkning
på, hvem der tiltrækkes af subkulturen.
De, der ikke eller kun i mindre grad interesserer
sig for at blive graffitikunstnere,
men mere tiltrækkes af det “kick” kulturen
kan give dem, kommer til at udgøre en
stadig større del af de aktive graffitimalere.
Der er flere grunde til, at unge laver graffiti.
De mest almindelige er trangen til at:
• Blive set og anerkendt (primært
internt i miljøet).
• Opleve spænding og udfordring.
• Udfolde sig kunstnerisk.
Fordi de forskellige motiver griber ind i
hinanden, er vi nødt til at forstå kulturen
for at kunne lave en indsats, der er effektiv
og forsvarlig. Jo mere vi bekæmper
kulturen som sådan, jo mere undergrund
bliver den, og jo mere interesse risikerer
vi, at den får i de kriminelle miljøer.
Subkulturer trives som regel bedst i
modvind.
Drengestreger eller kriminalitet?
Det er ikke selve elementerne i graffitikulturen
eller trangen til at male, der er
kriminel. Problemet med graffitikulturen
til forskel fra fx skateboarding og hiphop
er, at en del af graffitikulturen er ulovlig.
Distinktionen er vigtig, så det præventive
arbejde ikke rettes mod at bekæmpe en
kultur, men i stedet mod at forebygge det
kriminelle element i kulturen.
At der også sondres mellem graffiti og
ulovlig graffiti internt i miljøet, kan bl.a.
ses udfra diverse graffitisites på nettet,
Graffiti handler for nogen om at turde det farlige og ulovlige.
7
samt videofilm og graffitimagasiner. Nogle
af medierne betegner sig selv som et
forum for lovlig graffiti, andre hylder det
destruktive og hærværket i sig selv. De
forskellige interesser internt i graffitikulturen
skaber tvetydige signaler udadtil.
Faren for at kriminalisere al graffiti er
dermed stor.
Nogle mennesker, både inden- og udenfor
graffitimiljøet, mener ikke, at ulovlig
graffiti er “så slemt”. Det begrundes ud
fra, at “malerne jo ikke gør nogen fortræd”,
eller “det er pænt”, eller “det koster
bare en forsvindende lille del af det
årlige budget hos DSB”. Disse forklaringer
søger at retfærdiggøre ulovlig graffiti
både internt og eksternt i graffitimiljøet.
Faktum er, at det er strafbart, uanset disse
eller andre forklaringer. Faktisk er
straffen for ulovlig graffiti på et niveau,
der klart signalerer, at problemet er alvorligt,
og at ulovlig graffiti på ingen måde
blot er drengestreger.
Graffiti og anden kriminalitet
En eventuel forbindelse mellem graffiti
og anden kriminalitet har længe interesseret
både politi og forskere. At graffiti
fører til anden kriminalitet er en kobling,
der bruges som et vigtigt argument af
modstandere af graffitikulturen - men
som afvises af tilhængere.
Virkeligheden er dog mere kompliceret.
Fx kan det ikke entydigt konkluderes,
at graffiti i sig selv skaber mere kriminalitet
på andre områder. Samtidig kan et
sammenfald mellem graffiti og anden
kriminalitet ikke afvises. Tal fra Københavns
politi indikerer fx, at mange af
dem, der bliver sigtet for graffiti, også
har været sigtet for anden kriminalitet.
En undersøgelse fra Sverige i 2003 viser,
at en gruppe graffitimalere er meget involveret
i voldskriminalitet og narkotikamisbrug
og kan fremtræde med bandepræg.
Desuden indikerer undersøgelsen, at visse
graffitimalere løber en større risiko for
at blive draget ind i anden kriminalitet end
unge, som ikke laver graffiti. Det kan skyldes,
at nogle af dem, som drages af graffitikulturen,
allerede tilhører en højrisikogruppe.
Der findes omvendt intet, der
tyder på, at unge uden problemer bliver
draget ind i anden kriminalitet via graffiti.
Et andet aspekt er, at der i visse graffitiplagede
byområder kan være en tendens
til mere kriminalitet af anden art, såsom
indbrud, vold, andet hærværk og røveri.
Dette kan ses som en variant af den såkaldte
broken-window-effekt. Årsagen
kan være, at andre kriminelle føler sig
fristet til lovbrud i områderne, fordi graffiti
signalerer, at man på disse steder kan
lave ulovligheder, uden at blive opdaget.
Graffiti skaber utryghed
Når undersøgelser viser, at graffiti gør
danskerne utrygge, handler det altså
ikke nødvendigvis om, at folk er bange
for graffitimalere eller graffiti i sig selv,
men at man på steder med meget graffiti
får indtryk af manglende opsyn eller
lovløse tilstande. Det kan være ubehageligt
og give forestillinger om at blive
udsat for andre alvorlige ting, uden at
nogen griber ind.
Risiko for graffitimaleren
For den enkelte graffitimaler kan der være
farer og risici forbundet med at lave
graffiti. Der er en høj risiko for personskade
ved fx at male ved motorvejsbroer,
jernbanelegemer m.m. Desuden kan det
få en væsentlig betydning for den unges
fremtidige muligheder, hvis vedkommen-
Straffelovens § 291, stk. 1.
“Den, der ødelægger, beskadiger
eller bortskaffer ting, der
tilhører en anden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og
6 måneder.”
Af paragraffens stk. 2 fremgår
det endvidere, at straffen i
særlige tilfælde kan stige til
fængsel i 6 år.
Ulovlig graffiti kan ikke retfærdiggøres
af en bestemt kunstopfattelse.
8 de, som følge af sit engagement i graffitimiljøet,
ophører med at fungere i skolen
eller uddannelsen, fastholdes i en tvivlsom
vennekreds eller idømmes høje bøder,
fængselsstraf og uoverskuelige erstatningskrav.
Ulovlig graffiti er altså et
problem, som har konsekvenser for
mange. Derfor bør man prøve at forebygge
det.
Med henblik på at forebygge bedst muligt
bør der ikke graves skyttegrave. Det kan
som tidligere nævnt skabe sympati og mere
interesse for den kriminelle gruppe.
Man risikerer en øget rekruttering af personer,
der tiltrækkes af det oppositionelle,
det ulovlige og destruktive element frem
for af andre sider ved graffitien.
Det betyder naturligvis ikke, at man skal
smide håndklædet i ringen i forhold til
en kriminel gruppe. Det betyder, at man i
stedet skal differentiere indsatserne.
Misligeholdte omgivelser
inviterer til graffiti
Rådets generelle erfaringer er, at de fysiske
omgivelsers tilstand og udseende
spiller en rolle for fremkomsten af ulovlig
graffiti. Dårligt renholdte og vedligeholdte
miljøer, fx i skoler og uddannelsesinstitutioner,
offentlige transportmidler, boligområder
og andre byområder, giver indtryk
af forfald og mangel på respekt for
materielle værdier. Det er rimeligt at antage,
at denne oplevelse af de fysiske omgivelser
fremmer graffiti og anden ødelæggelse,
og at almindelig mangel på hensyntagen,
fx at smide affald fra sig uden tanke
for omgivelserne, forstærker den. Vedligeholdelse
og renholdelse kan derfor
være med til at nedbringe ulovlig graffiti.
Nedslidte bygninger og bygninger uden klare ejerforhold tiltrækker ofte graffitimalere.
9
Gode råd
Når graffiti opleves som et problem, man
vil gøre noget ved, vil der ofte være tale
om flere aspekter ved problemet. Derfor
anbefaler rådet, at man udformer en bred
strategi, der retter sig mod forskellige aspekter
af graffitiproblematikken. Gerne
en flersidig indsats, der på samme tid og i
samarbejde mellem flere aktører benytter
sig af flere metoder. Hovedtyper af tiltag er:
• Tiltag ved bygninger og facader.
• Retshåndhævende tiltag.
• Oplysning og borgertiltag.
• Holdningspåvirkende tiltag.
• Forbedring af de fysiske omgivelser.
Disse tiltag er ikke skarpt adskilte, men
overlapper hinanden. De bør supplere
og ikke udelukke hinanden, da det må
forventes, at de påvirker forskelligt alt
efter, hvilke personer de er rettet mod,
og i hvilke situationer de iværksættes.
Tiltag ved bygninger og facader
Målet er at gøre det mere besværligt for
graffitimalerne at udføre ulovlig graffiti
samt at øge muligheden for, at de bliver
opdaget. Eksempler på sådanne tiltag
er:
• At besværliggøre adgangen til bygningsfacader
med planter (bør vælges
efter forholdene i de enkelte tilfælde,
men kan fx. være stokroser, småbuske
eller almindelige blomsterbede,
evt. klatrende eller stikkende planter).
• Imprægnering af facader med materiale,
der gør det nemmere at rengøre
for graffiti (vandbaseret voks, kalk,
sukkerbaserede præparater, spørg
evt. Stop Graffiti Sekretariatet, Kbh.,
tlf. 70 27 01 01).
• Lameller eller andet dybt relief på
bygningsfacader, der gør graffiti sværere
at se.
• Omgående afrensning eller overmaling
af uønsket graffiti.
• Renovering af bygninger, parker og
offentlige pladser, da forfald eller mislighold
tiltrækker personer, der laver
ulovlig graffiti og andet hærværk.
• Ændring af stiforløb, fx med mere
afstand til bygninger.
• Tydeliggørelse af ejer- og ansvarsforhold
til arealer og ejendomme, hvor
dette er svagt markeret, fx ved skiltning
og vedligeholdelse af området.
• Bedre ind- og udsyn og overskuelighed
ved områder, hvor det kan virke
oplagt at male graffiti. Fx ved at fælde
eller beskære træer og buskadser,
der hæmmer ind- og udsyn i forhold
til boligområder og befærdede områder,
fjerne unødvendige plankeværk
m.m.
• Bedre belysning af butiksfacader,
gårdarealer, parkeringspladser og stisystemer.
Det er tilstrækkeligt, hvis
belysningen lige netop kan aftegne en
person, der ellers er skjult i mørket.
• Etablering af formel kontrol/overvågning
af særlige steder og transportmidler,
fx med vagter, patruljering,
kamera, indhegning.
• Øget uformel social kontrol og tilsyn
fra beboere og personer i området,
fx ved at gøre området mere attraktivt
at færdes i.
Retshåndhævende tiltag
Målet er at hindre graffitimalerne i at
gentage deres ulovlige handlinger, og
10 egne handlemuligheder i forhold til
lokale problemer. Eksempler på tiltag er:
• Generel oplysning om graffiti og
ulovlig graffiti.
• Debatarrangementer om ulovlig graffiti
for beboere med henblik på at lave
handleplaner for forebyggelse.
• Oplysning til forældre i forbindelse
med børns og unges engagement i
graffitimiljøer.
Holdningspåvirkende tiltag
Målet er, at færrest muligt motiveres til
at lave ulovlig graffiti samt, at unge, der
allerede udøver graffiti, begrænser eller
ophører med aktiviteterne til fordel for
lovlige aktiviteter. Eksempler på tiltag
er:
• Oplysning i skole og andre steder
om konsekvenser af ulovlig graffiti.
Dette kan ske til børn og unge dels
via undervisning i form af video, foredrag
eller debatskabende teaterforestillinger,
og dels via oplysning på
internetsider og radio- eller tv-indslag.
For bedre at kunne forholde sig til de
unges adfærd i forbindelse med graffiti/
ulovlig graffiti bør forældre samt
skole- og fritidspersonale også informeres/
involveres og ansvarliggøres
over for de forebyggende tiltag.
• Undervisning i ansvarlighed for fælles
anliggender. Som et led heri kan
den enkelte klasse tildeles et afgrænset
fysisk område på skolen, som
klassen får ansvar for at holde fri for
ulovlig graffiti og for at gøre præsentabel.
Der kan evt. arrangeres konkurrencer
og uddeles præmier til de
bedste klasser.
• Aktiviteter for børn og unge, som
appellerer til kreativitet, æstetik,
spænding og anerkendelse inden
for lovens rammer. Fysiske faciliteter
og personalemæssige ressourcer
fra institutioner og foreninger skal
være til stede. Hertil kommer opsøgende
virksomhed for at inddrage
unge, der ikke selv opsøger mulighederne.
samtidig afskrække andre fra lignende
handlinger. Eksempler på tiltag er:
Borgerrelaterede tiltag:
• Anmeldelse af ulovlig graffiti til
politiet.
• Vidneforklaringer og vidnehenvendelser
til politiet.
• Fotoregistrering udført af offentlige
myndigheder eller private over ulovlig
graffiti til brug ved retssager og civile
søgsmål om erstatning.
• Krav om erstatning.
Politi og myndigheder:
• Straf i form af bøder, hæfte samt ubetinget
og betinget fængsel.
• Alternativ straf (fx samfundstjeneste
eller sociale og pædagogiske tiltag).
• Kontrakter mellem gerningsmand,
forældre, politi, sociale myndigheder
og lign.
• Konfliktmægling mellem offer og
gerningsmand.
• Øget politiovervågning i byområder
omkring graffitiudstillinger og lignende
arrangementer samt omkring
“graffitivægge”.
• Graffitihotline - hvor borgere kan
ringe ind med oplysninger til politiet.
Oplysning og borgertiltag
Målet er at informere om graffiti, så borgerne
dels kan forstå de forskellige baggrunde
for graffiti, og dels kan finde
11
• Specifik og individuel indsats over
for unge, der er begyndt at male ulovligt
eller, som er meget involveret i
ulovlig graffiti og eventuelt i anden
kriminalitet. Her bør indsatsen indeholde
socialpædagogiske og/eller
psykologiske elementer, der er tilpasset
den enkelte person eller den
enkelte gruppe. Dette kan være i
form af en mentorordning eller en
anden socialpædagogisk styret indsats,
hvor den enkelte accepteres
som individ, men ikke nødvendigvis i
sin handling. Indsatsen bør tilrettelægges,
så den unge ikke fastholdes i
en eksklusion til det omgivende samfund
og derved blot manifesterer
egen kultur. For at den unge kan
blive motiveret til at fravælge ulovlig
graffiti, må der ske en udvikling i
måden at tilpasse sig lovgivningen
på. Der skal ligeledes ske en indlæring
af kommunikative handlekompetencer,
herunder etablering af
alsidige sociale relationer.
Der bør altså sondres mellem, om den unge
er kriminel og bl.a. udøver ulovlig graffiti
som en del af kriminaliteten, eller om
den unge er draget af graffitikulturen og
dens udtryk, og som følge af dette maler
ulovligt. Denne distinktion bør afdækkes
og afspejles i de præventive tiltag.
Forbedring af de fysiske
omgivelser
Målet er at øge den enkeltes ansvarlighed
og psykologiske medejerskab til
områder, inventar, bygninger og transportmidler.
Eksempler er:
• At skabe indbydende bygninger,
loka ler og udearealer i institutioner
og skoler og involvere børnene
i istandsættelse og vedligeholdelse,
så de lærer at værdsætte deres
æstetiske værdier.
• Æstetisk opgradering af bymiljøer,
offentlige anlæg og transportmidler
med inddragelse af borgere og
brugere.
• Samarbejdsprojekter i nærområder,
fx fælles oprydning, “ren by”-
kampagner og udsmykning.
• Kampagner for rene byrum, parker
og gader.
• Kampagner for at forbedre den
enkeltes ansvarlighed vedr. affald
og almindelig behandling af offentlige
områder, bygninger og inventar.
• Tilstrækkelige og synlige affaldskurve
i det offentlig rum.
12 Planlægning og gennemførelse
Når man planlægger tiltagene, er det
vigtigt, at man klart formulerer problemets
kerne(r) og omfang. Er problemet
fx, at borgere i et bestemt område føler
sig utrygge ved graffiti, at en gruppe
unge bliver kriminelle, at det koster kommunen
mange penge at afrense, at byen
ikke fremstår pæn og tilgængelig m.m.?
Hvis det fx vurderes, at graffiti er et problem
i forhold til borgernes følelse af
tryghed, så er løsningen ikke nødvendigvis
kun at fjerne graffiti. En del af løsningen
kan fx også være at skabe en bedre
belysning. Det kan gøre området tryggere
at færdes i, og det gør graffitimalerens
ulovlige maleri sværere.
Afsæt i de lokale forhold
Det er væsentligt at skelne mellem, om
der er tale om enkeltstående ulovligheder
eller et etableret graffitimiljø for at finde
frem til, hvilke tiltag, der er mest hensigtsmæssige
i det pågældende område.
Vi anbefaler derfor, at man laver en analyse
af, hvem der laver graffitien. Analysen
kan blandt andet tage afsæt i en
optælling af forskellige signaturer. Hvor
bliver der malet og hvornår? I samarbejde
med fx de lokale skoler og lokale
boligorganisationer kan man forsøge
at identificere nogle af dem, der maler
ulovligt, da de oftest også vil skrive deres
signatur rundt omkring på skolen og i
boligområdet.
Omgående og konsekvent respons med
straf og afvask af ulovlig graffiti bør være
et gennemgående aspekt. Men det bør
kombineres med holdningspåvirkende
og pædagogiske tiltag som ved forebyggelse
af anden kriminalitet.
Det er desuden vigtigt at forholde sig til,
hvilke økonomiske, tidsmæssige og videns-/
holdningsmæssige ressourcer det
kræver at gennemføre de lokale tiltag.
I den forbindelse bør man selvsagt overveje,
om mål og midler forekommer rimelige
i den foreliggende sammenhæng.
De nævnte eksempler på tiltag skal ikke
ses som en færdig pakke, der indeholder
Hurtig afvaskning af graffiti er et vigtigt
element i forebyggelsen.
13
opskriften til, hvordan man kan løse problemer
med ulovlig graffiti. Eksemplerne
afspejler, at der er mange og meget forskellige
måder at gribe det forebyggende
arbejde an på, og at der er muligheder og
begrænsninger ved alle tiltag.
Opmærksomhed skaber mere
ulovlig graffiti
Fokus på den ulovlige graffiti kan virke
præventivt og afskrækkende, men desværre
også modsat. Beplantning eller
afvask af vægge og facader kan betyde, at
nogle fortsætter med at lave graffiti, hvor
der ikke er beplantning eller afvask. En
informationskampagne kan medføre, at
flere bliver interesserede i ulovlig graffiti,
og det samme kan ske ved oprettelsen
af en graffitivæg. Her er det vigtigt, at
den interesse for graffiti, som måtte opstå,
rettes mod de lovlige og æstetiske
aspekter ved graffitikulturen og ikke
mod de kriminelle sider af den.
Dilemma om graffitivægge
Når det gælder forebyggende indsatser
mod ulovlig graffiti, kan forskellige betragtninger
skille vandene meget skarpt.
Et problem er især den polarisering, som
ofte opstår, når det gælder spørgsmålet
om “lovlige” graffitivægge eller ej. På
den ene side argumenteres der med, at
de afkriminaliserer kunstneriske og kreative
unge. På den anden, at de øger graffitien
i området og medfører rekruttering
og oplæring til et kriminelt miljø.
Erfaringerne peger imidlertid i begge
retninger, og man kan ikke udlede nogen
entydige konklusioner, der udelukkende
støtter den ene eller den anden antagelse.
“Lovlige vægge” kan ikke stå
alene
Det ulovlige aspekt ved graffiti skaber
som nævnt attraktion og spænding for
mange graffitimalere. Det er “suset” ved
kombinationen af spænding og kreativitet,
der motiverer dem, og de har “svært
ved” at lade være. Heri adskiller de sig
ikke fra flere andre typer af kriminelle,
og de vil formentlig ikke finde nogen
værdi i en graffitivæg, hvor de frit kan
udfolde sig, da spændingen derved sænkes.
Der bør i stedet arbejdes på at gøre
op med behovet for spændingsudløsning
gennem ulovlig graffiti. Det er ikke realistisk
med en forventning om, at en graffitivæg
alene kan få alle unge til at holde
sig fra ulovlig graffiti. Der bør sættes
hjælpeforanstaltninger i gang, hvor man
i dialog med de unge finder lovlige aktiviteter,
der kan skabe samme oplevelse af
spænding, samtidig med at behovet for
det måske bearbejdes.
Graffitivægge/-projekter rummer dog
præventive elementer, særligt for unge,
hvor “suset” ikke er den vigtigste drivkraft
til at male. Sådanne projekter øger
muligheden for at kombinere en interesse
for kreative udtryk med en lovlig
livsstil. Under de rette rammer vil projektet
desuden kunne flytte folk ud af kriminalitet
og stadig bevare subkulturen. Det
kan give den enkelte mulighed for at udvikle
en ansvarsfuld livsstil. Hertil kommer,
at der kan skabes et nyt publikum,
som kan udfolde anerkendelsesværdige
ressourcer ved graffitien.
Ulovlig graffiti skal forebygges
og straffes. Det er samtidig
en udfordring for ejere og
kommunale forvaltninger
at give unge mulighed for at
afprøve kreative udtryk.
14 Ved tiltagene anerkendes graffitien som
udtryk og kultur på lige fod med andre
aktiviteter, som er acceptable og lovlige i
samfundet. Eksempler på tiltag er:
• Graffitivægge/-projekter som alternativ
til ulovlig graffiti.
• Graffitiudstillinger og konkurrencer
m.h.p. at udbrede kendskab til graffiti
som udtryk.
• Graffitiforeninger og virtuelle fora
kan give overblik over lovlige graffitiaktiviteter
- og sikre en platform for
kommunikation og dialog mellem
graffitimalere og de lokale myndigheder.
Med henvisning til erfaringer fra forskellige
integrerede projekter i bl.a. Sverige,
England og Australien bør man overveje
at inddrage følgende aspekter ved sådanne
projekter:
• Graffitiprojektet bør udgøre en del af
en bredere graffitistrategi.
• Det ulovlige skal straffes. Derfor er
det vigtigt, at politiet har ressourcer
og indsats rettet mod dem, der maler
ulovlig graffiti. Dette for at markere
skillelinien mellem lovligt og ulovligt.
• Der skal være knyttet en referenceperson
til projektet, som ikke laver
ulovlig graffiti, som har socialpædagogisk
kompetence, og som har respekt
inden for graffitimiljøet. Personen
skal kunne formidle holdningen
om et klart nej til ulovlig graffiti.
• Formulering af en klar målsætning
og nogle refleksioner om, hvordan
målsætningen skal opnås i praksis i
forhold til differentierede målgrupper.
• Klare regler og restriktioner og tydeliggørelse
af, hvordan disse skal håndhæves.
• Maling og andre rekvisitter bør ikke
medbringes hjemmefra, men udleveres
på stedet (af hensyn til politiets
arbejde).
• En vedvarende dialog og kommunikation
mellem myndigheder, graffitimalerne
og borgerne, fx via lokale
grundejerforeninger eller boligorganisationer.
Sammenfatning
Som vi har vist, findes der ikke nogen
enkel universel metode, der kan fjerne
problemer med graffiti. Rådet vil imidlertid
pege på en vis indsigt i graffitikulturen
som et godt udgangspunkt. Som nogle
væsentlige elementer i en forebyggelsesstrategi
vil rådet pege på en flersidet
tilgang til forebyggelsesmetoder og en
klar opdeling, der viser accept af visse
dele af graffitiens verden, samtidig med,
at man sætter ressourcer ind for at forebygge
og bekæmpe den udbredte ulovlige
graffiti. Dernæst er det afgørende, at
15
målsætninger, målgrupper og indsatser
differentieres, justeres og er i samklang
med hinanden.
Behov for dokumentation og
opfølgning
Majoriteten af både nationale og internationale
forebyggende indsatser er ikke
undersøgt og evalueret fyldestgørende.
Dette øger risikoen for indsatser, der
enten er virkningsløse eller virker mod
hensigten. Effekten af indsatserne bør
derfor dokumenteres i højere grad, end
det er sket tidligere. Dokumentation og
opfølgning er nødvendig for at få indsigt
i, hvordan indsatser virker og hvorfor.
En opsamling bør følge en veldefineret
procedure og indeholde dokumentation
af det løbende arbejde og en måling af de
effekter, indsatsen har ført til.
Når man vil måle omfanget af ulovlig
graffiti, kan man bruge data som:
• Politianmeldelser af ulovlig graffiti.
• Optælling og dokumentation af
ulovlig graffiti.
• Omkostninger ved sanering/afvask.
• Selvrapportering fra unge.
• Holdningsundersøgelser/spørgeskema.
Det er en god ide at supplere med kvalitative
data, fx interview omkring holdninger
både blandt borgere generelt og
blandt specificerede målgrupper af unge
og/eller graffitimalere.
Der bør imidlertid skelnes mellem en
opsamling, der udføres af de projektansvarlige
og en egentlig evaluering, der
gennemføres af en uvildig og særlig sagkyndig
instans. Med henblik på at skaffe
mest mulig viden, skal vi opfordre til, at
der iværksættes egentlige evalueringer af
indsatser. Det Kriminalpræventive Råd er
gerne behjælpelig med at henvise til eller
finde frem til den nødvendige ekspertise.
16 Checkliste
Beskriv disse punkter, inden indsatsen sættes igang
Hvilket problem skal løses?
Hvad skal formålet og succeskriteriet være?
Hvem er målgruppen for problemløsningen?
Hvis målgruppen er graffi timalere - hvilken type graffi timalere er der tale
om, og hvor gamle er de?
Hvilke tiltag iværksættes for at opfylde formålet?
Hvordan skal indsatsen påvirke målgruppen eller de forskellige dele af
målgruppen?
Hvilke personer/faggrupper skal gennemføre tiltagene?
Hvordan kan man motivere de involverede personer til at engagere sig - og
hvilke tidsmæssige, økonomiske og videns-/holdningsmæssige ressourcer
forudsætter indsatsen?
Hvem har ansvaret for, at de forskellige tiltag gennemføres?
Hvordan vil man gå metodisk til værks for at gennemføre tiltagene?
Inden for hvilken tidshorisont skal de forebyggende tiltag gennemføres?
Hvad kommer de forskellige tiltag til at koste?
Hvordan skal resultaterne måles og opfølgningen gennemføres?
17
Litteraturliste
Oplysningerne i dette hæfte bygger på forskellige undersøgelser. Den ældste undersøgelse
er dansk, og er fra 1987. Den er baseret på interviews med otte graffitimalere.
Derudover indgår enkelte amerikanske, engelske og australske undersøgelser (Mac-
Donald 2002, Fuller et al. 2003, Hasley & Young 2002). Primært bruger vi dog to skandinaviske
undersøgelser fra henholdsvis Oslo og Stockholm. Den norske undersøgelse
er fra 2002, og baserer sig på 10 års feltstudier i Oslos graffitimiljø samt interview med
både graffitimalere og politi (Høigård 2002). Den svenske undersøgelse er fra 2003, og
bringer flere metoder i spil i form af kvantitative data fra politiets registre, landsdækkende
selvrapporterings-undersøgelser blandt 9. klasses elever og kvalitativ data
i form af interview med graffitimalere (Shannon 2003). Litteraturstudiet i Det
Kriminalpræventive Råd er udført af cand.mag. Gitte Rasmussen.
Brottsförebyggande Rådet (2005) »Klotter-förebyggande åtgärder« Ideskrift nr.13
BRÅ Sverige.
Cooper, Martha & Chalfant, Henry (1984) »Subway Art«. Thames & Hudson Ldt.
London.
DSB, S-togstjenesten (1985) »Om Anstødelig Skadegørelse« Referat og dokumentation
fra et DSB-seminar om graffiti.
Fuller, Duncan et.al. (2003) »Exploring solutions to »graffiti« in Newcastle upon
Tyne«, PEANUT division of Geography at Northumbria University.
Fuller, Duncan et.al. (2004) »Solution Action Planner to Exploring solutions to
»graffiti« in Newcastle upon Tyne«, PEANUT division of Geography at Northumbria
University.
Halsey, Mark & Alison Young (2002) »Graffiti Culture Research Project«, Flinders
University of Southern Australia & University of Melbourne.
Hollari, Solveig (2003) »Klotter- an inventory of preventive measures«,
Brottsförebyggande Rådet, BRÅ Sverige.
Hollari, Solveig »Klottrets historia«, artikel publiceret på www.bra.se.
Høigård, Cecilie (2002) »Gategallerier«, PAX Forlag A/S, Oslo.
Høigård, Cecilie (2002) »Det urene rommet«, artikel fra www.jus.uio.no, årsrapport
2002.
Jacobson, Staffan (1996) »Den spraymålede bilden - Graffitimåleriet som bildform,
konströrelse och läreprocess«, Lund: Aerosol Art Archives.
Macdonald, Nancy (2002) »The Graffiti Subculture - Youth, Masculinity and Identity
in London and New York«, Palgrave.
Mouritsen, Flemming (2004) »Leg bag hegn«, artikel trykt i publikationen
‘Fremtidens børn’, Det Kriminalpræventive Råd.
18 Niedersächsishes Innenministerium (2002) »Sicheres Wohnquartier - Gute
Nachbarschaft«.
Reichborn-Kjennerud, Kristin (1992) »Gata er mitt galleri«, afhandling fra Institut
for Sociologi og Samfunnsgeografi, Oslo universitet.
Shannon, David (2003) »Swedish graffiti - A criminological perspective«, Dissertation
in Criminology no. 12, Department of Criminology, University of Stockholm.
Skyum-Nielsen, Anna (1987) »Graffiti - en kriminologisk undersøgelse«,
afløsningsopgave i kriminologi fra Københavns universitet.
Von Hofer, Hans & Henrik Tham (1997) »Nolltolerans i Sverige?«, artikel
publiceret i Apropå. Brottsförebyggende rådets tidsskrift 5-6/1997.
Witte, Wolfgang (1995) »Graffiti, Jugendkultur und Prävention«, artikel fra
Deutsches Forum für Kriminalprävention, www.kriminalpraevention.de.
Konkrete projektbeskrivelser
»Klotter-projekt i Orminge, Nacka« (2004) Sverige.
»Tackling Graffiti in Bath« (2001) UK.
»Graff ’n Art - a positive Graffiti policy in the city of Bruges« (siden 1996)
Belgien.
»Graffiti Solutions Local Government Pilot Projects«, Hurstville City Council
(1998) Australien.
»Legal Art Summary report«, Crime Prevention Division, NSW Attorney
General’s Department, (2002) Australien.
»KASA Kölner Anti Spray Aktion«, Bezirksamt Innenstadt i Köln, (siden 1998)
Tyskland.
»Berliner Aktionsplanes Graffiti«, Landeskommision Berlin gegen Gewalt, (siden
1995) Tyskland.
»Erfarhrungen aus Rotterdam - Holland«, Statbauamtes Rotterdam Zentrum
(1995) Holland.
Øvrigt materiale
»Hvis alle kendte dit logo«. Hæfte og cd-rom udgivet af Dansklærerforeningen/F
2004.
»Stop Graffiti«. En undervisningsmappe og video udgivet i et samarbejde mellem
DSB S-tog, Politi og SSP i Rødovre Kommune, 1999.
19
»Graffiti - en kortlægning«. Udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råds
Sekretariat i perioden september 1996 - januar 1997.
»Graffiti-resumé«, uddrag sendt fra Peter Pedersen, politiassistent i Silkeborg,
november 2004.
Relevante publikationer fra Det Kriminalpræventive Råd:
»Veje til tryghed. Indsatser i boligområder - fra konfrontation til forståelse«
»Trygge boligområder - forslag til kriminalpræventiv renovering«
»Kriminalpræventiv boligprojektering - boligplanlægning med tryghed og
trivsel«
»Trivsel og tryghed starter lokalt - Råd og ideer til projekter der kan fremme
trivsel og engagement i dit lokalområde«
»Du er nærmest - sådan kan du forbedre dit lokalområde«
»SSP- samarbejde - forudsætninger og organisation«
»Vi skal tale om det - Den kriminalitetsforebyggende samtale«
»Fremtidens børn - Bud på nye perspektiver i det kriminalpræventive
arbejde«
»TV-overvågning - Fakta om TV-overvågning i Danmark«
Internetlinks fra ind- og
udland:
www.stop-graffiti.dk
www.dsb.dk
www.bra.se
www.norrkoping.se
www.orebro.se
www.travel.to/graffiti
www.krad.dep.no
www.jus.uio.no
www.ssb.no/03/05/magasinet.html
www.nsfk.org
www.europa.eu.int
www.graffitieuropa.org
www.homeoffice.gov.uk
www.crimereduction.gov.uk
www.crimeconcern.org.uk
www.kesab.asn.au/graffiti
www.graffiti.nsw.gov.au
www.berlin-gegen-gewalt.de
www.kriminalpraevention.de
www.kasa-koeln.de/koeln/kasa/
Diverse graffitihjemmesider af
forskellig observans - herunder
også hjemmesider, der hylder
hærværk og vandalisme:
www.gadekunst.dk (tidl. www.urban.dk)
www.udogskriv.dk
www.graffiti.no
www.daim.org
community.dr.dk
www.dac-crew.tripod.com
www.vandalsquad.com
www.artcrimes.com
www.victorash.net
www.graffitigalleriet.dk
www.huskmitnavn.dk
www.graffitimagic.com
www.ekosystem.org
www.woostercollective.com
www.hamp.no
www.dougweb.com/grlinks.html
www.phunphactory.org
20
Odinsvej 19, 2. sal
DK-2600 Glostrup
Telefon (+45) 43 44 88 88
Telefax (+45) 33 43 01 39
dkr@dkr.dk
www.dkr.dk




Din Egen Personlige Ordbog - hvad betyder graffiti grafitti graffitti
Beef: Udtrykket bruges om en relation mellem to malere eller to crews, der kan have beef med hinanden, hvilket vil sige, at de fører en slags krig mod hinandens graffiti - dvs, at de capper og streger hinandens ting. Bite: Udtrykket bruges om en relation mellem to malere eller to crews, der kan have beef med hinanden, hvilket vil sige, at de fører en slags krig mod hinandens graffiti - dvs, at de capper og streger hinandens ting. Kopi af en anden skrivers stil/skrift/navn/piece whatever Bomb: At udfylde en mur fra top til tå med graffiti Buffe: Hvis DSB fx, fjerner graffitien med kemiske midler. Lortet skal jo væk! Eller Cap: Dyse låget til spraydåse, den der bestemmer tykkelse og tryk på spray´en der kommer ud.  Cappe: At skrive oven i en andens graffitimaleri, for bevidst at ødelægge det. Udtrykket stammer fra den amerikanske dokumentarfilm Style Wars, hvor en graffitimaler ved navn Cap, sætte en ære i, at ødelægge andre graffitimaleres malerier.  Def: Totalt, fantastisk, flot, WAUW-agtig graffiti stykke E2E: (fork. for End to end). En togvogn, der er dækket af graffiti fra den ene ende til den anden.  End to end: Om måden at male en togvogn på, når den er dækket af graffiti fra den ene ende til den anden. F.eks.: Togvognen blev malet end to end.  Fade: At lade farverne glide over i hinanden, på en stilfuld måde selvfølgelig, ikke børne-tværring Graff, Graffiti: Ordet har flere betydninger, men i graffitimiljøet, er det navet på kunstformen, der blev startet i de sorte ghettoer i New York i årene omkring 1970. [Ordet er optaget i Retskrivningsordbogen].  Hall of fame: Stort område, med meget, ofte lovlig, graffiti, hvor man får mulighed for at se en mængde forskellige graffitiartisters kunnen. En slags gadegalleri.  Innovation: Din helt egen stilart, du selv opfinder eller får inspiration et andet sted fra - Don´t Copy!  Jam: Hvis du improviserer, eller det kan være din gruppe, gang, bande der er dit Jam Kande: Spraydåse. Kaste op: Om det at male throw-ups, f.eks. han var lige nede i yarden og kaste op.  King: At total dominere et område med sin graff, så er man King - meget flot titel at have. Lay-up: Rangerområde, hvor toge holder i et kortere stykke tid inden de sættes til at køre en ny tur.  Montana: Spansk spraymaling, der er designet specielt til graffiti, En ud af de 2 mest populære spraymærker.  Noddy: En virkelig virkelig virkelig virkelig virkelig virkelig virkelig ringe maler Nørrestenbroen: Århus' Hall of Fame gennem mange år.  Opkast: Store boble-agtige bogstaver, der kan laves meget hurtigt og fylder meget. Variationer er udfyldte throw-ups og one-liners.  Piece: Afledt af ordet masterpiece, mesterværk. Navnet på store farverige graffitimalerier lavet af en person i modsætning til en production, der er lavet af flere personer.  Piece book: En skrivers personlige bog, med foto´s, taggs, signaturer han har lavet, eller fået andre til gennem tiden. Denne bog skal IKKE opbevares på ens egen adr, da den kan være meget fældende i en evt. retssag. En uheldig skriver, blev dømt for 400 piece´s udelukkende pga af sin piece-book.  Graff-malerens eget forbryderalbum, samlerobjekt, mindebog.  Quick.: Norsk spraymaling, med særlig gode egenskaber til graffitimaleri; blev mest brugt i 80'erne og 90'erne.
Ruderidse: Om at ridse sit tag eller sit throw-up i en rude med en sten. Fænomenet sås første gang i Danmark i S-togene, men har bredt sig til glas-busskure, butiksruder m.m.  Skriver: Generelt om en person der maler graffiti. Alle Dk´s skrivere fx. Strege: At slå en streg med tush eller spray over en anden graffitimalers tag for bevidst at vise sin foragt for ham.  Tag, tags.: mærke; signatur, der skrives af graffitimalere. [Er optaget i Retskrivningsordbogen].  Top-to-Bottom: Graffiti fra top til tå simpelthen, leave no spots;) Throwe op: Om det at male throw-ups, f.eks. han var lige nede i yarden og throwe op.  Throw-up: Store boble-agtige bogstaver, der kan laves meget hurtigt og fylder meget. Variationer er udfyldte throw-ups og one-liners.  X-Hall: Stort område under banen ved Fuglebakken station på Frederiksberg, hvor der i mange år blev malet meget graffiti. I dag er stedet lavet til en skaterbane, hvor det ikke accepteres, at der males graffiti.



         

OM STREET ART
af Rasmus Poulsen
Det man normalt kalder for street art eller post-graffiti er en videreudvikling af den traditionelle graffiti, så den skal vi lige have på plads først. Traditionel graffiti opstod i Philadelphia og New York i USA i slutningen af 60'erne. Det begyndte med at nogle unge, fortrinsvis mænd, i byernes fattige kvarterer skrev deres navne eller øgenavne på byens mure og især i undergrundsbanen. Det blev en omfattende trend og for at få ens eget navn til at træde frem imellem alle de andre, begyndte folk at lave bogstaverne større og mere farverige, give dem skygger og tredimensionelle effekter osv. og til sidst kunne et navn fylde hele ydersiden af en togvogn og være pyntet med et helt landskab eller noget lignende. Det så flot ud og har siden bredt sig til hele verden og udviklet sig i alle mulige kunstneriske retninger. Det er altså baggrunden. Og den kunstgenre man kalder for graffiti, defineres normalt som bogstavbaserede billeder lavet med tusch eller spraymaling.
Men graffitien er fortsat med at udvikle sig kunstnerisk. Og en af de senere retninger, som har fået megen opmærksomhed, det er street art.
Med street art mener man som regel al den graffiti der ikke lever op til den normale definition. Graffiti med kridt i stedet for spray. Graffiti uden bogstaver. De mest udbredte former for street art er velsagtens plakater, klistermærker og stencils. Stencil betyder skabelon, og stencil-graffiti er billeder der er skabt ved hjælp af spraymaling igennem en skabelon. Det giver en særlig grafisk effekt og nogle skarpere kanter end de fleste ville kunne lave med en spraydåse alene.
Street art er blevet en meget markant graffiti genre af flere årsager. Dels fordi den er en meget aktiv genre, der tilsyneladende tiltrækker mange nye udøvere og gamle graffitimalere. Og dels fordi det er en mere åben form for graffiti end den traditionelle, som ofte er svær at afkode, læse og forstå. Street art har i modsætning til traditionel graffiti ofte et budskab. Det er gerne humoristisk eller æstetisk lettere fordøjeligt, fordi det tit forestiller en genstand man kender eller en figur, der har personlighed. Det er svært at sige noget generelt om nogen form for graffiti, for det er ikke lavet af nogen fasttømret bevægelse, men bare af en hel masse forskellige mennesker i hele verden, der ikke har stort andet tilfælles end at de laver graffiti og/eller street art. Det er ikke nogen bevægelse.
Men tit er det sådan med street art, at det henvender sig til "almindelige" mennesker. Traditionel graffiti har meget handlet om at skabe sig opmærksomhed internt i graffiti miljøet, men street art'en vil typisk også gerne have opmærksomhed fra alle andre børn og voksne der færdes i gaderne. Denne åbenhed har bl.a. gjort at street art er blevet tildelt en utrolig mængde mediedækning og street art kunstnere har lavet pladecovers, reklamer, musikvideoer, designet sko, skateboards osv. i et større omfang end de traditionelle graffitimalere.
Og det at street art er så kommunikerende, har også motiveret en del graffitimalere til at blive mere bevidste om, hvad de gør med den opmærksomhed, de har tilkæmpet sig. Hvor man i de gamle graffitidage typisk bare ville sige "her var jeg", ser man street art kunstnere udvikle et behov for at formidle en filosofisk tanke, et dilemma, et spørgsmål eller et decideret politisk budskab.
Men street art er stadig en del af graffiti. Og mange værker ligger midt imellem eller lige meget i hver genre. Både street art og graffiti ses i lovlig form i de såkaldte halls of fame og illegalt i deres oprindelige element, altså på gaden.
ÅBN DINE ØJNE KØBENHAVN       
Hvis du vil læse lidt mere om dansk street art, er her en artikel som journalist Rasmus Poulsen har skrevet i foråret 2002 for et magasin, der desværre aldrig udkom. God fornøjelse.
Det går amok med den street art for tiden i København.   Det er efterhånden blevet en halvfast rutine for mig søndag eftermiddag at cykle en tur i byen og fotografere tømmermændene væk.   I dag kostede det 2 og en halv film. Der var kommet nogle mærkelige myrelignende skabninger op med pink og sølv spray i Istedgade. Der var nogle ikonografiske kufferter eller ludertasker med sort tusch på Nørrebro, hvor der traditionen tro også var nye tags af vekslende kvalitet, en Husk Mit Navn jeg ikke havde opdaget, og en varebil som NFE havde været så gavmild at shine op med et throw-up med vinger og flammer.  Der var dette nye tags inde i Pisserenden, ligesom tilfældet var på Enghavevej, som var målet med min tur. På vej hjem fra byen i nat stjal nogle nye handstyles opmærksomheden og tiggede om at blive fotograferet i dagslys, inden de bliver gået over eller fjernet. I løbet af de 10 timer der er gået siden da, var der oven i købet kommet nogle velmenende plakater op i samme gade.
Betagelsen står den bevågne bybeboer bi. Men hvis man virkelig skal have det hele med, forslår en cykeltur hver anden uge som en kost i en kornsilo. For det første er man nødt til at tage et meget større område med end midtbyen, da en fabrik på Ama'r sagtens kan byde på en masse stil, som man kun får at se, hvis man med risiko for skuffelse gider tage et sted hen, hvor man absolut ingen business har. Og desuden har ting som plakater og manipulation med reklamer ofte en endnu kortere levetid end almindelig graffiti, bortset selvfølgelig fra graffiti på passagertog. Selv inde i byen er der mange ting man ikke fanger på en cykel. I dag slog jeg knæet, da jeg skulle parkere for at fotografere en Akay plakat som må have gemt sig hidtil. Jeg måtte sætte mig på en trappe og sunde mig, og kun derfor så jeg, at der ved siden af trappen sad en lille hvid kakkel med noget, der med god vilje kunne være bogstaver. Beboerne i kollektivet København personliggør fællesrummet ned i mindste detalje. Der er ingen til at sige, hvad der er godt og skidt, og derfor er det meste selvfølgelig noget lort. Men på den anden side er der jo heller ikke meget sjov ved hvide vægge, røde mursten, grønne el-kasser eller grå skraldespande i sig selv.
Selvom det ofte er øjebæ, er der nu trods alt noget at se på. Og nogle gange er det jo af en kvalitet, som vi faktisk er nogen, der ville købe, hvis det var til salg, og vi havde penge.
I min verden var Freaks Gallerys "telte" det første danske initiativ, til det vi i dag kalder street art, i mangel på et udtryk, der kan siges uden himmelvendte øjne. Jeg ved ikke, hvad de skulle forestille, men for mig lignede de stolper med presenning spændt ud imellem. Freaks Gallery boede den gang i Næstved, hvor han bl.a. havde hængt abstrakte sort/røde plakater op i en parkeringskælder. Det så fucking fedt ud, husker jeg, og fotografierne gi'r mig ret i dag. Han havde også stillet store sprøde billboards op ud til vejen med teksten "Killing Fields" - egentligt bare et crewnavn, men vidste man ikke bedre, kunne det jo også være en sørgmunter kommentar til biltrafikken. Han saboterede valgplakater med egne fotokopierede anti-valgkamps budskaber.
Han stillede forsølvede lokummer op midt på marker og byggepladser til lokalavisens forundring og sikkert mange borgeres fryd. Det var jo ikke graffiti, så der er næppe nogen, der er blevet sure på de lokumer. Så kunne de jo også bare fjerne dem.
Da Freaks Gallery flyttede til København, tror jeg at street art flyttede med. Der har muligvis været noget inden da, men de fleste nævner ham som den første i København til at male figur throw-ups og tagge ord, som ikke var et navn - eksempelvis "Watching You".
"Watching You" tags'ene kom vistnok samtidig med nogle tegninger af overvågningskameraer og politihjelme i sølv og sort spray.   Nørrebro lagde facader til, og fulgte man kameraerne og hjelmene ud på Ydre Nørrebro, ville man opdage, at de var en del af udstillingen Word on the Street, som havde samlingspunkt og dokumentationsrum i den gamle BZ bastion i Baldersgade.   Graffitimalere som Dais, Mart, Biggs, Hast og Kegr havde sammen med DJ Pladespiller bidraget med bombing, skabeloner, plakater og en installation.
Reklamestandere på togperroner var blevet åbnet og reklamerne skiftet ud med hjemmelavede triptykoner. Reklame papskiltene over vinduerne i S-tog blev pillet ned, vendt om, lavet til fede produktioner og hængt op igen på samme sted. Og med Dais' grafiske stil så det ikke helt usandsynligt ud, at de faktisk skulle hænge der som officiel udsmykning eller for at sælge et eller andet. Der var sat små skilte op i reklameflag og togsæder med sådan en pistol, man bruger til at sætte priser og mærker fat i tøj med. Fantasi og ildhu fejlede ingenting.
Udstillingen var en stor succes både kvalitativt og hvad angår subkulturel modtagelse. Og den blev siden fulgt op med Byen Brænder, som var noget mere omfattende og i endnu større udstrækning omfattede andre udtryk end den street art. Byen Brænder fik en masse opmærksomhed fra medierne og borgerne, og trods det helt åbenlyse bifald af hærværk og civil ulydighed, var medierne mærkværdigvis nærmest udelt positive i deres dækning.
Imellem de to udstillinger skete der også et og andet i gadebilledet, som åbnede almindelige menneskers øjne for fænomenet.    "Få Skæg" var en kampagne på Nørrebro med en masse små klistermærker og plakater, som med muntre tusch figurer i børnehøjde formidlede det glade budskab, at "dem med skæg er bedst". Det gik mere eller mindre direkte over i "Husk Mit Navn" kampagnen, der videreudviklede det samme udtryk - humor og sort tusch på papir - men i større målestok og mindre nuttet. Biggs og Den Tyrkiske Prins førte en massiv skabelon- og stickerkampagne i hele byen, som med sloganet "We Love" og diverse stencil slipsemænd gik rent hjem i hiphop miljøet såvel som reklameverdenen. "We Love" logoet ses nu på plakaten for hiphop pladen Nobody Beats the Beats og på væggen bag tatovøren i Carlsberg Hvede tv-reklamen.
I forbindelse med Byen Brænder fik københavnerne sat et navn på fænomenet. De fik lejlighed til at snakke om det, og fire steder i byen kunne de paradoksalt nok gå indenfor og se forskellige varianter af street art. Den største af BB udstillingerne holdt til i udstillingslokalet Under Dybbølsbro og trak publikum fra alle samfundslag og aldersgrupper. Trendspottende modefotografer blandede sig med åndsfriske pensionistpar og kultiverede børnefamilier.   Og de så ud til at være enige; We Love!
Imens byen brændte og siden hen, er street art kun blevet mere markant, selvom det stadigvæk langt hen ad vejen er Tordenskjolds soldater der står bag. Letters stiliserede tags og brevikoner, Straight Ups stjerner i parentes, Freaks Gallerys igangværende farvebombardement med linoleumstryk og unionsflag i Christianiafarver, Nuages skyer med meget mere er nu noget folk lægger mærke til, hvor de før åbenbart har formået at ignorere dem i forbindelse med at sortere, hvad der var relevant, og hvad der var irriterende. Før var det noget med tags, som man jo ikke ku' li'. Nu er det en ny og spændende kunstform.
Og det kan ses. Performance kunstneren Signa Sørensen har kørt en massiv skabelon kampagne for værket "Nika Is Dead". Den nye plade med svenske Hellacopters er blevet lanceret med en sticker- og plakatkampagne med nogle tordenskyer ikke helt ulig dem, som Kegr lavede for mange år siden, og som stadig kan ses mellem Dybbølsbro og Hovedbanen. Gule spray cirkler reklamerer for Globale Rødders Tolkien ad-buster aktioner under topmødet (www.lott.dk). Og der er folk, som er begyndt at cykle ud i skumringstimen med en vandforstøver og nøjsomt pille Husk Mit Navn plakater ned, for at hænge dem op hjemme i stuen (hvad ikke bifaldes af kunstneren selv, skulle jeg hilse og sige).
Folk, for hvem graffiti har været et ugæstfrit og regelbundet fænomen, har nu tilsyneladende fået selvtillid til at skrive og male og klistre op. Nogle har valgt at efterligne det eksisterende, som fx Prototybe, der har lange øjne til Husk Mit Navn. Andre har lavet en skabelon og så ikke tænkt så meget mere over det. Og så er der dem, der bare har valgt at tagge det mest banale, de kunne komme i tanke om.
Det er gået op for folk, at graffiti er folkekunst uden censur.    I gaderne er der ikke kun nogen der må male - der er ingen, der må.    Mere demokratisk bliver det ikke. Og det er jo pudsigt. For noget af det friske ved graffiti er netop, at det tiltrækker folk, som ganske givet aldrig har tænkt på sig selv som kunstnere, men som udtrykker sig af mange andre årsager, som fx status i en subkultur, opmærksomhed fra pigerne eller drengene, for spændingens skyld, som politisk aktion eller bare som en fase af de lovbrud, der nu en gang hører sig til i en sund og naturlig læringsproces fra barn til teenager og videre derfra.
Men allerede inden Byen Brænder var der folk uden tilknytning til graffiti, som var begyndt at præge gadebilledet. De vittige og populære "Bille-tomat" klistermærker er mig bekendt lavet af en fyr, der ikke har noget med graffiti at gøre. Og det samme gælder de A4 sider med tekster som "Jeg vil ikke Lyve" og "Ærlig", som har siddet fast med tape på Nørreport Station og i Høje Gladsaxe. De bliver sat op af en berejst midaldrende mand, kunne man høre i radioprogrammet Det Elektriske Barometer på P3. En lytter havde mødt ham i færd med at klistre op, og hun skrev til programmet om, hvordan han havde forklaret, at han havde lært ude i den store verden, at positive budskaber kan modvirke sygdom og dårskab. Og i Høje Gladsaxes beton bor der mange stakkels mennesker, som han så prøvede at hjælpe.  Radiolytteren var blevet så imponeret, at hun selv var begyndt at fyre op, hvad der siden bredte sig via radioen til andre unge rundt i landet.
Københavns street art scene er på sit hidtil største og lader ikke noget tilbage at misunde andre europæiske storbyer. Street art scenen i København er da også allerede blevet fejret i New York's mest velestimerede graffitimagasin Mass Appeal, Tysklands ditto Backjumps, det progressive internationale livsstils magasin LoDown, modebladet Street Fashion fra Østrig og på udstillingen Ask For Trouble i Berlin kun med danske kunstnere (Itso, Freaks Gallary og Husk Mit Navn).
Men som mange skrivere mavesurt har bemærket, så har det efterhånden ikke en skid med graffiti at gøre. Og rigtigt nok så er meget af street art både fimset og letkøbt og i det hele taget den diametrale modsætning til fresh. Men hvis man ikke selv maler graffiti og måske ikke kører så meget med toget, så er man glad for det, man får at se på. Og der er jo også mange graffitimalere, som ikke kan male graffiti.
"Men hvor kommer det hele fra?" kunne man spørge sig selv, hvis man var blevet bedt om det. Det er jo oplagt at pege på Keith Haring, Jean-Michelle Basquiat og velsagtens Andy Warhol. Men skal vi ikke lade være med det og bare sige, at der nok altid har været nogen, der en gang imellem kommer i tanke om, at det er sjovt at tegne konturerne op på skiltenes skygger, lave ansigt på parkeringsautomaten og de udødelige skæg, briller og evt. pik på reklame modellerne. Det blev til tags, udfyld, skygger, pieces, wholecars osv. i kampen om opmærksomheden.  Nye idéer er et blikfang i sig selv og ad omveje forbi fotokopierede sofaer og faststøbte kakler, er vi nu tilbage ved tændstikmænd og vinger på postkassen. Det blomstrer som aldrig før, og selvom det visner, vil det næppe nogensinde dø. Så gør, som der står med kridt ved Skt. Hans Torv, "åben dine øjne" og nyd det, der gror i din jungle i stedet for at være sur på det.  
Et Tag er den mest simple form for graffiti. Et tag kan laves med spraymaling, tusch, pensel, kridt, eller hvad man ellers kan finde på (materialet er underordnet). Tuscher og spraymaling er dog langt mest udbredt. Et tag kan være mange ting, som f.eks. personens "graffiti-navn"(one), eller personens gruppe (crew), og bliver mest praktiseret ulovligt. Et tag fungerer altså som signatur for graffitimaleren, både i sin egen form, som ulovlig graffiti, og som decideret "underskrift" på de større værker der bliver malet (lovligt eller ulovligt).      
Senere begyndte man ligeledes at "tagge" med spraymaling, da tag med tusch hurtigt blev for kedeligt i sig selv.
Navnet "tag" kommer af graffitimaleren TAKI 183's navn. TAKI var en af de første kendte graffitimalere. Han gjorde opmærksom på sig selv, ved at skrive sit navn(one) over alt i New Yorks gader, i slutningen af 60'erne - starten af 70'erne.       
21. Juli 1971 udgav New York Times et interview med TAKI 183. I løbet af få måneder blev "tagging" meget udbredt.       
TAKI er en forkortelse af navnet Panayiotakis, og 183 er hans gade-nummer (183th street)
Graffiti er en kunstform udført med spraymaling på store flader som vægge eller mure. Nogle graffitimalere vælger at male deres "pieces" (malerier) eller deres "tags" (personlige underskrift) i det offentlige rum, hvor det principielt er ulovligt, hvilket for nogle er med til at give et adrenalin-kick.       
Den ulovlige del af graffitien er elsket og hadet, og de fleste lande har lovgivning indenfor området, og strafferammerne i Danmark er meget strenge og med en politik kaldet nul-tolerance-politikken kan graffitimalere taget i deres ugerning blive fængselssat eller bødetakseret alt efter størrelsen af deres forbrydelse. Selve udtryksformen graffiti er ikke nødvendigvis noget, der skal forbindes med værende ulovlig.  Der er flere steder plader og mure, hvor malere kan slå sig løs uden at måtte bøde for det ved straffeloven.       
Interview med graffiti-legenden Terrible T-Kid 170       
I disse tider, hvor fokus er så massivt på rap, glemmer man næsten, at hiphop-kulturen består af fire elementer. Et af disse elementer er som bekendt graffiti. Som udtryksform har graffiti efterhånden over tredive år på bagen, og går således  forud for  både rap, b-boying og dj-ing.            
Graffiti er som udtryksform stadig utrolig populær, til trods for kriminaliseringen af kunstformen. For paradoksalt nok, så samtidigt med, at graffiti og street art bevæger sig ind på de statsstøttede museer, så bekæmpes den samtidigt af de offentlige myndigheder med et nul tolerance-strategi!       
Når graffiti de til tider ret trange kår til trods efterhånden er blevet anerkendt som kunstform, så skyldes det ikke mindst af nogle af de malere, som har været med til at udvikle graffiti til en kunstform, der fortjener anerkendelse og respekt. Blandt disse finder man Julius Cavero, bedre kendt som Terrible T-Kid 170.            
T-Kid 170 voksede op i South Bronx, New York i 1970´erne og begyndte allerede at male som 13-årig. Hurtigt markerede T-Kid sig som en mester i stil, og sammen med andre legendariske malere fra denne tid var han med til at udvikle graffiti fra dens tidlige, primitive udtryk til en mere sofistikeret kunstform. Med hans innovative brug af farver og farvekombinationer kombineret med en exceptionel og konstant udviklende stil og fascinerende figurer var T-Kid 170 med til at flytte grænserne for graffitiens visuelle udtryk.   Dette gjorde ham til et forbillede for en hel generation af graffitimalere fra hele verden - en status som T-Kid 170 beholder den dag i dag, hvor han sine 42 år til trods stadig er en aktiv graffitimaler.       
T-Kid 170 har netop udgivet bogen The Nasty – Terrible T-Kid 170.   Bogen er et tilbageblik på hans liv og karriere som graffitimaler, og skildrer T-Kids personlige og kunstneriske opvækst og udvikling.    
Du har netop udgivet bogen The Nasty – Terrible T-Kid 170, en slags retrospektivt blik på dit liv og karriere. Hvordan var det at se tilbage på dit liv og din kunst?   
Terrible T-Kid 170: Det var lidt hårdt at gå tilbage og prøve at skrive om mit liv. Jeg kiggede på det fra et neutralt perspektiv, og der var en masse ved mit liv, som jeg måske ikke ønskede at afsløre.     Men for at lade læserne vide, hvad der fik mig til at lave graffiti, så var det vigtigt at åbne op for mine oplevelser og dele dem med læserne, så de kunne se, hvad for en rejse mit liv har været, og hvordan alle disse oplevelser inspirerede mig til at udtrykke mig i kunstformen graffiti. Det var interessant at se mig selv i sort/hvid og endelig at forstå, hvad der drev mig til at blive en mester af stil. For at besvare dit spørgsmål, så var det en opvågnen for mig.
Har dette retrospektive blik ændret din opfattelse af dig selv som kunstner (og/eller som menneske)?       
Terrible T-Kid 170: Jeg indså, at jeg ikke var så fantastisk, som jeg troede jeg var. Jeg havde ikke alle svarene og til tider var jeg for stolt til at stille spørgsmålene. Jeg ledte efter noget, måske et sted at høre til, en familie udover mine forældre. Jeg mener, jeg voksede op i et splittet hjem. Jeg har indset, at jeg er et produkt af mine omgivelser; Gaden opdragede mig med den moral min far lærte mig og den kærlighed og passion min mor gav mig. Men overlevelse var mit stærkeste instinkt.  Og alt dette er det, som flyder i mine årer og afslører sig selv gennem min graffitikunst.
Hvad var det mest spændende ved at lave The Nasty - Terrible T-Kid 170?
Terrible T-Kid 170: Altså, det var noget af en oplevelse at finde ud af, hvem dine venner virkelig er. At få lorteundskyldninger fra venner jeg vidste, havde billeder af mine fede ting var en rå opvågnen, om end forventet.  At få billeder og detaljer om mit liv, som jeg havde glemt eller fortrængt var en velsignelse, når jeg så det var personer fra min fortid, som jeg havde udsat for overgreb, der meldte sig til at hjælpe mig.  Livet er fuldt af ironi. Det er vel det, som er så spændende ved mit liv og at ved at skrive denne bog.
For dig, har graffiti da altid handlet om det kunstneriske udtryk eller havde du også idealistiske motiver som fx oprør mod samfundet og generobring af det offentlige rum?         Terrible T-Kid 170: Selvfølgelig handlede det om oprør. Jeg var ikke glad for mine omgivelser og den måde, hvorpå det amerikanske samfund behandlede min kultur (hispanic) dengang. Så naturligvis bombede jeg offentlige steder, men når jeg nåede frem til undergrundsbanen, så indtraf feberen og så handlede det om mit navn og om at lade hele New York vide, hvem jeg var.
Du skriver i din nyligt udgivne bog, at du dengang var inspireret af musik (salsa, R&B og motown). Hvordan kom denne inspiration til udtryk?      
Terrible T-Kid 170: Min homeboy Padre2 sagde til mig, at jeg skulle give mine pieces rytme, og jeg gav dem den rytme jeg havde i min sjæl. Det var R&B, soul og salsarytmer. Det var meget nemt at lytte til Tito Puente eller the Fania Allstars eller James Brown og lave et piece, der bevægede sig som et beat fra den musik.
Hvad var dine andre inspirationskilder?       
Terrible T-Kid 170: Andre malere også. Såsom Padre2, Noc167, 2Bad, Part2, Riff170.    Mit humør var helt sikkert noget, som havde indflydelse på mit valg af farver.
Hvad er den største gave eller belønning graffiti nogensinde har givet dig?  
Terrible T-Kid 170: At se graffiti blive del af en kultur, der langsomt spredte sig over hele verden. Og at blive taget vel imod af alle de nye og unge mennesker, der har fundet graffiti som en positiv måde at udtrykke sig på, og at blive anerkendt som en pioner inden for denne kultur.  En der har overlevet tiden og stadig har en masse at tilbyde, såvel som at lære fra sig og lære af denne nye generation af graffitimalere.    
Hvilke yngre malere beundrer du, og hvad føler du, at du kan lære af dem?   
Terrible T-Kid 170: Jeg må indrømme, at jeg beundrer malere som Alex fra The M.A.C. crew og Le club. Det denne knægt kan med spraymaling er utroligt.   Han er en realistisk maler. Jeg er sikker på, at han ikke er den eneste som kan dette, men han er den, som jeg er blevet gjort opmærksom på for tiden. Når det kommer til stilen på bogstaver, så kan jeg godt lide folkene fra Berlin. De har en dope stil, hvilket også Bates fra København har. Jeg har set ham male, og jeg beundrer hans ihærdighed, hvad angår perfektionisme.
Det lyder som om, du godt kan lide at videregive din viden til den yngre generation. Er du for tiden involveret i nogen projekter, der giver dig mulighed for dette?    
Terrible T-Kid 170: Det eneste jeg kan sige angående dette spørgsmål på nuværende tidspunkt er, at når jeg maler en mur, så vil alle dem der kommer for at se mig få en times undervisning i NYC-style graffiti.
Er der noget du fortryder ikke at have gjort kunstnerisk, måske et bestemt piece du aldrig fik gjort færdigt eller fik mulighed for at lave?
Terrible T-Kid 170: Jeg beklager aldrig at have set en whole car kaldt ”Tales of the Ghost Part 1”, som Mack, Cem og jeg lavede. Denne vogn blev renset før den forlod the Ghost Yard (legendarisk rangerterræn på Upper Manhatten, red.). Jeg beklager også ikke at have kunnet færdiggøre et piece jeg startede i Bordeaux i Frankrig fornyelig. De forpulede strømere kom og stoppede os i at male en mur, som vi troede var lovlig. De tog os med på stationen, men lod os gå, da det gik op for dem, at vi faktisk var ved at forbedre muren.
Har du en erindring om det øjeblik, hvor du var mest stolt af at være grafftimaler?  
Terrible T-Kid 170: Åh ja. Det var det øjeblik hvor borgmester Bloomberg (borgmester i New York City, red.) inddrog en tilladelse til at holde et graffiti block party i New York sidste sommer, som var blevet udstedt til Marc Ecko. Bloomberg inddrog den efter at have modtaget et memo fra en eller anden smålig rådmand ved navn Peter Valone, der forsøgte at vende den offentlige mening mod graffiti i et forsøg på at bygge en platform at blive genvalgt på. Dette memo fortalte borgmester Bloomberg, at Marc Ecko skabte 10 undergrundsvogne til graffitimalere at male på live foran tusindvis af unge. Han fremførte det argument, at dette projekt ville opildne alle disse unge til at gå ud og male rigtige undergrundsvogne.    Nuvel, Marc stillede byen for retten for at få den tilladelse igen, som allerede var blevet givet til ham. Jeg var til stede i retssalen, da dommeren fortalte den advokat, som repræsenterede borgmesteren og byen New York, at hvis Shakespeare ville opføre en live forestilling af Hamlet i New Yorks gader, ville det så inspirere folk til at gå ud og myrde de personer, som havde gjort dem uret?  Selvfølgelig ikke!  Og dermed fik Marc Ecko sin tilladelse tilbage og block party´et blev afholdt til glæde for tusindvis af mennesker, unge som gamle, der endelig fik lov til at se graffiti malet live på efterligninger af undergrundsvogne. At gå ud af den retssal og endelig forstå mine ”first amendment”-rettigheder til frihed til at udtrykke sig var mit stoltest graffiti-øjeblik nogensinde.
Hvis du fik valget, hvad ville du så helst - male en ulovlig eller en lovlig togvogn? Og hvorfor?       
Terrible T-Kid 170: Jeg må sige, at jeg har gjort begge dele. En lovlig undergrundsvogn som Marc Ecko hookede mig op med - og det var en god oplevelse at male den live foran unge, som aldrig havde set graffiti på en NYC undergrundsvogn før. Men jeg må indrømme, at den følelse jeg fik ved at male ulovlige toge tilbage i dagene var den mest oplivende følelse, jeg nogensinde har oplevet. Spændingen ved risikoen for at blive snuppet, lyden af togenes motorer der startes og slukkes, lugten af undergrundstunnelerne, hvor de tog som ikke var i drift holdt. Hvordan kan jeg beskrive det? Åh jo – hvilket rush!!!
Synes du, at der er en forskel i det kunstneriske udtryk mellem et lovligt piece lavet i fred og ro, og et piece lavet under pres?
Terrible T-Kid 170: Selvfølgelig! Da jeg lavede ulovligt lort, gjorde jeg det på flugt. Derfor lavede jeg, hvad jeg havde i hovedet, og hvad jeg følte for på det tidspunkt. Ingen udkast, ingen planlægning, bare handling.  Ægte selvudtryk. Lovlige mure på den anden side er mere tamme.  Der går overvejelser ind i det og planlægning, så det ender med, at du tager noget fra dig selv for at gøre dem, du maler sammen med tilfredse.       
Synes du, at graffiti hører hjemme på gallerier og museer, eller skal det blive i gaderne?            
Terrible T-Kid 170: Selvfølgelig hører det hjemme på museer. Graffiti er menneskets ældste kunstform. Det er den kilde, hvorfra alt kunst kom.  Bare spørg enhver arkæolog, der har gravet en hule fri og fundet et tag, der siger ”Ugh var her”. Men seriøst, folk har udtrykt sig gennem graffiti siden civilisationens begyndelse.  Bare spørg grækerne, romerne eller enhver anden civilisation, der har eksisteret siden begyndelsen. Graffiti er en kunst, som kom fra gaderne og vil forblive i gaderne længe efter den fine kunst er blevet til støv fra tiden. Du vil altid kunne finde et kælenavn, som er blevet indgraveret i eller malet på en væg eller en slags overflade på en gade, bus, tog eller sten. Det er graffitiens tro.
Hvad er efter din mening den mest spændende udvikling, som er sket i de seneste par år inden for graffiti eller hiphop-kulturen?            
Terrible T-Kid 170: Jeg har set graffiti hæve sig op fra at være gadekriminalitet til at være fejret på gallerier over hele verden. At blive anerkendt som en stemme fra en gadekultur, der ikke kunne gøres tavs. Og at være blevet en af de største kulturer, der nogensinde har fejet over verden.  HIPHOP! You don´t stop.
Hvilke udfordringer er der tilbage for dig, kunstnerisk og generelt?       
Terrible T-Kid 170: At få et af mine lærreder hængt op i MOMA (Museum of Modern Art, New York, red.), at male et R17-tog og få det udstillet på NYC Transit Museum, og at nyde fred og ro i mit resterende liv. 
Hvad er der så specielt ved R17-togene? Og er det vigtigt for dig at blive anerkendt som en kunstner af den etablerede kunstverden?       
Terrible T-Kid 170: R17 er specielle for mig, fordi de var de originale røde toge, før de blev malet sølv med den blå stribe tidligt i 70´erne.  Disse er mine favorit-toge at male. Hvad angår at blive anerkendt af den etablerede kunstverden, så er det ikke vigtigt for mig. Jeg er en kunstner, og de som ser min kunst kan se, at jeg er en kunstner og vil blive husket i historien som en graffitikunstner! Ikke en graffitikunstner, som opgav graffiti for at blive kunstner!  Tak.  Peace!



Artikel
“I do bombing”
-det talte og det skrevne sprog i grattisubkulturen
Boris Boll-Johansen
boris.boll@wanadoo.dk
Semikolon årg. 2 nr. 4, 2002, p. 34-43
Type:
Titel:
Forfatter:
E-mail:
Publiceret:
Fakta:
S E M I K O L O N ;
tidsskrift for studier af idehistorie,
semiotik og filosofi.
Sjællandsgade 119 B, 3., th.
Dk-8000 Aarhus C
Tlf. 86202117
www.semikolon.au.dk
e-mail. karoff@ifa.au.dk
S E M I K O L O N ;