graffitigalleriet.dk
v/ Jeppe Westrup| Kristeligt Dagblad
- den 30. juni 2003 Graffiti på galleri Danmarks første graffiti-galleri er nu en kendsgerning. Kunstarten er hermed så småt på vej til at blive accepteret i den etablerede kunstverden, nu også i Danmark. Graffitien opstod i 1969 på Manhattan i New York. En fyr ved navn Taki arbejdede som sendebud og rejste derfor med undergrundsbanen rundt i alle New York fem bydele. På disse ture skrev han sit navn alle vegne; indeni og udenpå togene, og på alle stationerne. Det imponerede ungdommen meget at se det samme navn overalt i byen, og snart var striden om berømmelse i fuld gang, eftersom mange unge søgte at overgå Taki med deres egne navne, så som: »Shy 147« eller »Mitch 77«, hvor tallet står for den gade, skriveren bor på. I 1984 var der en graffiti udstilling på Louisiana, der alvor satte gang i den danske graffiti. Graffiti udgjorde, sammen med breakdancing, skating og rapmusik en slags fundament til hip-hop-kulturen, efter en ide om et kreativt samfund, »Zulunation«, hvor alle stridigheder afgøres ved danse- og tegnekonkurrencer. Malerierne i Graffitigalleriet.dk koster mellem 5.000 og 19.000 kroner og kan ses på hjemmesiden: www.graffitigalleriet.dk |