graffitigalleriet.dk
v/ Jeppe WestrupJyllands-Posten
- den 22. maj 2003![]() ![]() "Det er på tide, at graffitien bliver opfattet som andet end hærværk" mener galleriejer Jeppe Westrup. Foto: Anette Sønderby Madsen Udskældt kunstart i eget galleri Af REBECCA VANG Graffitien har fået sit eget galleri i hovedstaden. I et kælderlokale på Frederiksberg kæmper den 54-årige Jeppe Westrup for at udbrede kendskabet til den omdiskuterede gadekunst. »Det er på tide, graffitien bliver opfattet som andet end hærværk,« lyder det fra galleriejeren. Offentliggjort 22. maj 2003 03:00 Udskældt kunstart i eget galleri Af REBECCA VANG Graffitien har fået sit eget galleri i hovedstaden. I et kælderlokale på Frederiksberg kæmper den 54-årige Jeppe Westrup for at udbrede kendskabet til den omdiskuterede gadekunst. »Det er på tide, graffitien bliver opfattet som andet end hærværk,« lyder det fra galleriejeren. Graffitien har fået sit eget galleri i hovedstaden. I et kælderlokale på Frederiksberg kæmper den 54-årige Jeppe Westrup for at udbrede kendskabet til den omdiskuterede gadekunst. Den omdiskuterede gadekunst graffitien skal nu sælges som respektabel billedkunst til priser, der kan få de fleste til at kigge efter en ekstra gang. Fra et ydmygt kælderlokale på en sidevej til Gammel Kongevej på Frederiksberg har arkitekt og nyudsprunget galleriejer Jeppe Westrup sat sig for at udbrede københavnernes kendskab til den udskældte kunstart. Galleriejeren vil have graffitien accepteret på lige fod med al anden billedkunst. »Det er på tide, graffitien bliver opfattet som andet end hærværk. Graffitimalerne er dygtige malere med sans for komposition og farvevalg,« siger Jeppe Westrup, mens han går ned ad en stejl trappe og åbner dørene til kunstens undergrund på Prinsesse Maries Allé. Det godt 40 kvadratmeter store rum er proppet med farvestrålende graffitiværker. Og stort set intet andet. På samtlige vægge hænger store og små malerier, og i det fjerneste hjørne står et træstativ med de største spraydåsekreationer. »Jeg vil gerne give et så bredt billede af graffitimalerne som overhovedet muligt. Derfor er der både værker udelukkende med bogstaver, traditionelle old school malerier, og nyere, mere eksperimenterende stilarter,« siger Jeppe Westrup, der for alvor fik øjnene op for graffitien, da hans 21-årige søn kastede sig over spraydåserne. Malerier er samlet Jeppe Westrup allierede sig med en række kunstbøger om graffitien, og i september sidste år afholdt han et såkaldt graffitijam på Christiania. Her inviterede han 20 københavnske graffitimalere til at kreere værker på de helt store lærreder. De færdige malerier blev tilbudt en række københavnske museer og udstillingssteder, som dog alle takkede pænt nej til de farverige spraydåsemalerier. Derfor samlede Jeppe Westrup malerierne i kælderlokalet på Frederiksberg. Blandt værkerne er plakatkunstneren "Huskmitnavn". Københavnere, der har øjnene med sig, vil måske genkende hans karakteristiske figurer, der de seneste par år er dukket op overalt på byens plankeværker, elkasser og byggepladser. Derudover tæller samlingen nogle af de mest talentfulde graffitimalere herhjemme. Stor interesse Selv om Graffitigalleriet kun har holdt åbent i mindre end en uge, har Jeppe Westrup allerede fået mange positive tilkendegivelser fra folk. Folk, han ikke regnede med nogensinde ville sætte deres ben i et graffitigalleri. »Selv ældre og fornemme advokater kan lide værkerne, og den anden dag kom der en virksomhedsejer herned. Han var dybt målløs over, hvad han så og bestilte med det samme et graffitimaleri til sit firma. Måske kan graffiti ligefrem blive god stil,« smiler Jeppe Westrup, som dog understreger, at kunstarten dermed ikke er blevet helt stueren. »Det bliver den aldrig,« siger Jeppe Westrup og slænger sig i galleriets eneste lænestol. Med priser fra 5000 kr. til 20.000 kr. ligger Graffitigalleriets kunst ikke i den helt billige ende. Men billigere kan det ifølge galleriejeren ikke gøres. »Det er sværere at male et flot graffitiværk, end folk tror. Man skal kunne beherske en masse teknikker og have en sikker hånd. Og så koster det en del i spraydåser og maling,«siger Jeppe Westrup fra Danmarks første graffitigalleri. jpk@jp.dk Åbningstider: Hver torsdag fra 16.00-19.00 Kunstværkerne kan også ses på hjemmesiden http://www.graffitigalleriet.dk/ |